x
90’er-hipstere i højt humør

The Breeders, VoxHall, Aarhus

90’er-hipstere i højt humør

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

De to koncertgængere lige foran mig går begge i Dr. Martens-støvler. Hvis man kigger rundt og ned på det næsten fyldte VoxHall, vil man se adskillige andre eksemplarer af militærstøvlen, der havde sin storhedstid i 90’erne samtidig med grunge-bølgen, derefter forsvandt fuldstændig – og nu er tilbage igen. Det samme gælder nogenlunde for bandet på scenen, amerikanske The Breeders, selvom de ikke er helt tunge, aggressive eller støjende nok til at kaldes grunge. En beslægtet form for alternativ rock spiller de dog, og i marts udgav de deres første album i ti år og femte i alt, det fremragende All Nerve.

Dette album får vi en god stribe sange fra i aften, men endnu flere kommer dog fra bandets andet og bedst sælgende album, Last Splash fra 1993, heriblandt åbningsnummeret ”Saints”. Det bliver fulgt af sidste års single ”Wait in the Car”, der også er med på det nye album og er klassisk Breeders: Forholdsvis højt tempo, lidt guitarstøj, en fængende, enkel melodi, Kim Deals karakteristiske, lidt hæse stemme, en let naivistisk undertone – og så er den kort, kun lidt over to minutter.

Gruppens lineup er skiftet flere gange gennem årene, men kernen har altid været sanger, guitarist og sangskriver Kim Deal, der startede bandet som et sideprojekt, mens hun var bassist i Pixies. Det blev imidlertid et fuldtidsprojekt for hende, da Pixies-leder Black Francis i 1993 opløste gruppen per fax, datidens mest moderne kommunikationsmiddel, hvorefter The Breeders udgav Last Splash, der i øvrigt har solgt mere end noget Pixies-album. Pixies blev senere gendannet, men i 2013 forlod Kim Deal efter eget ønske gruppen for at fokusere på The Breeders, hvis øvrige medlemmer i dag er de samme som i 1993: Den enæggede tvillingesøster Kelley Deal på guitar og kor, bassist Josephine Wiggs og trommeslager Jim MacPherson.

Min anmelderkollega Christoffer Henneberg var noget forbeholden over for gruppens koncert på årets Tinderbox Festival, hvor band og publikum tilsyneladende havde lidt svært ved at finde fælles fodslag. Det er ikke noget problem i aften – ifølge Kim Deal deres første besøg i Aarhus nogensinde – hvor orkestret er yderst velspillende, og publikum, hvor mange tydeligvis er kendere, kvitterer med jubel og til tider fællesklap. Kelley Deal spiller en solid lead-guitar, suppleret med slide-guitar med bottleneck i ”No Aloha”, lead-vokal på ”I Just Wanna Get Along” og elegant vokal imitation af den fraværende violin i country-nummeret ”Drivin’ on 9”, oprindeligt indspillet af den temmelig ukendte gruppe Ed's Redeeming Qualities.

Store smil

Både Kim og Kelley Deal har tit det store smil fremme, mens Josephine Wiggs traditionen tro tygger tyggegummi og ellers stort set ikke fortrækker en mine. Den nye sang ”Howl at the Summit” er i øvrigt udvidet med keyboardspilleren Kyle Rector, der dog ikke gør så meget væsen af sig hverken lydmæssigt eller visuelt og er placeret bagerst på scenen.

Gruppens største hit, ”Cannonball” med den helt forrygende basintro, ligger midt i sættet og sætter for alvor gang i publikum, mens Kim Deal synger i de to mikrofoner, den ene med kraftig forvrængning. Mere støj får vi i Guided By Voices-covernummeret ”Shocker in Gloomtown”, og Wiggs, der kortvarigt har byttet instrument med Kim Deal, spiller en prikkende skarp guitar i den stærke nye sang ”MetaGoth”.

”Gigantic”, en af de meget få Pixies-sange, som Kim Deal skrev og sang leadvokal på, og som er blevet noget af en klassiker, lukker hovedsættet. Blandt ekstranumrene vækker især en af gruppens ballader, ”Do You Love Me Now?” begejstring, og da de slutter definitivt af med debutalbummet Pod’s ”When I Was a Painter”, har de været igennem 24 sange på 80 minutter. Der er ingen grund til at trække tingene i langdrag.

The Breeders er tilbage på toppen, og på vej mod udgangen kommer jeg i tanker om, at alle deres album, også det nye, er udsendt på det hæderkronede engelske indie-selskab 4AD. Det er værd at bemærke, da stort set alle de andre 4AD-navne fra 90’erne, der stadig eksisterer, eksempelvis Dead Can Dance, Gus Gus og Pixies, i dag udkommer på andre selskaber. Det kan der være mange grunde til – ledelsen på 4AD i dag er heller ikke den samme som dengang – men det, der var en vinderkombination i 90’erne, er det tilsyneladende stadig, og tak for det. Lad der nu ikke gå så lang tid inden næste album, at Dr. Martens både når at blive utrendy og få en revival igen.

 

Sætliste:

Saints

Wait in the Car

No Aloha

Divine Hammer

All Nerve

Invisible Man

Fortunately Gone

Howl at the Summit

Safari

New Year

Cannonball

Bang On

Skinhead #2

Drivin’ on 9

Off You

Shocker in Gloomtown

Spacewoman

SOS

Nervous Mary

MetaGoth

Gigantic

Ekstra:

I Just Wanna Get Along

Do You Love Me Now?

When I Was a Painter

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA