The Beatles: The Beatles, Super Deluxe, 6cd, 1 blu-ray, bog

The Beatles
The Beatles, Super Deluxe, 6cd, 1 blu-ray, bog

KLASSIKEREN: Det hvide album – den hidtil bedste Beatles-genudgivelse

GAFFA

Box / Apple
Udgivelse D. 09.11.2018
Anmeldt af
Henrik Friis

Familiejul på Fyn 1968. Netop udpakket forældre-gave: The Beatles (aka ”The White Album”) glødede mellem hænderne. Efter det var alle andre gaver den aften ligegyldige. Jeg kan kun huske, at knap 12-årige jeg fik lov til at gå ind i den tilstødende stue for at lytte (svagt, men det var lige meget) til det nye dobbeltalbum på familiens nye stereoanlæg. Det var trods alt lettere for især den ældre gren af familien at leve med end året før. Da havde vi holdt jul hos os på 3. sal på Nørrebro, og samme forsamling havde med lettere hovedrysten været tvangsindlagt til at se Magical Mystery Tours trip 2. juledag på landets eneste tv-kanal - med spaghetti-servering med møggreb og John Lennon og George Harrison til strip-show…

Her på Fyn kunne jeg få lov at lov at smage på indholdet i det flotte kridhvidglossede cover med serieangivelsen No.0554717 påtrykt og med det indbydende grønne æble i vinylens centrum. Den første af så mange lytninger, at den udgave med tiden måtte erstattes af nye vinyl-eksemplarer og siden cd. Fordi albummet i min bog var det bedste, hvis jeg blev presset til at vælge mellem de fire zenith-stunder fra Revolver til Abbey Road.

Og det er det stadig. Det understreges i markeringen af 50-året for udgivelsen. Bl.a. med en glimrende boks-version, der klart er den bedste i den samlede genudgivelses-række af beatlernes bagkatalog.

Fordi albummet var og er en magtdemonstration i stærk sangskrivning og – trods enkelte vildskud – fremstår som den mest vidtfavnende, spraglede buket af sange, som gruppen præsterede: George Harrison stemplede for alvor ind, John Lennon gik ud af de psykedeliske tåger og skrev flittigt, rent og direkte ind til benet – og følsomt. Mens Paul McCartney fortsatte sin overlegne melodiske ubesværethed. Det fremgår heldigvis også i Beatles-producer George Martins søn Giles’ remix og rensning af de gamle bånd, selv om det ikke er med samme store effekt som hans arbejde med Peppers lag-på-lag-produktion (selv om McCartneys bas er en anelse mere tør, Ringo Starrs hi-hat og bækkener mere crisp’e m.v. end på 2009-remix’et).

Næ, den virkelige gevinst her er alt det øvrige materiale.

Esher Demos
Først og fremmest en hel cd med 27 numre, de såkaldte Esher Demos, optaget på 4-spors båndoptager hjemme hos George Harrison ganske få dage før, The Beatles gik i studiet 30. maj. 27 nye vidt forskellige numre, hvor hovedparten var skrevet under gruppens rejse samme forår til indiske Rishikesh sammen med en række andre musiker- og skuespiller-kändisser. I ashrammen ved Ganges væltede sangene nærmest væltede ud af Lennon, McCartney – og nu også George Harrison.

I Esher blev de så indspillet med akustiske guitarer og – hist og pist – let percussion og i en stemning, der tydeligt er varm, humoristisk og opbakkende de fire imellem. Helt i modstrid med det billede af intern hvæsen og kævl, som historien om det hvide album ofte bliver ledsaget af. 19 af skitserne fra sjov over eftertænksomhed til alvor endte på selve albummet, mens bl.a. Mean Mr. Mustard og Polythene Pam kom med på Abbey Road. Andre numre fra samlingen endte på beatlernes senere solo-udspil – bl.a. Lennons Rishikesh-inspirerede Child of Nature, der udviklede sig til selverkendende Jealous Guy tre år senere. Kun en håndfuld af optagelserne er udgivet før – og er et stærkt købsargument i det hele taget.

Sessions
Boksen indeholder også tre cd’er med sessions fra de 20 ugers optagelser, som er med til at understrege den helt anderledes tilgang til musikken efter Sgt. Peppers lag-på-lag og kraftigt arrangerede produktion. Nu var ambitionen i stedet at fremstå som en gruppe, der stadig kunne finde ud af at spille sammen trods de to år, der var gået siden sidste koncert.

Den rigtige nerve i den enkelte sang skulle findes under samspillet i studiet. Det betød 107 takes af Lennons Sexie Sadie! Og 102 af Harrisons Not Guilty - og så klarede den ikke en gang cuttet. Men den er med her.

Jo, det er rigtigt, at Ringo Starr forlod gruppen – inden han vendte tilbage efter 13 dage til et trommesæt indhyllet i blomster. Og at George Martin skred på ferie i tre uger undervejs. Men det har også skabt friktion at spille samme sang i dag ud og dag ind – og i Martins tilfælde ikke rigtigt at kunne pille ved noget, fordi hele sceneriet skulle optages igen. Og igen. Plus selvfølgelig at John tog Yoko med i studiet hos et band, der indtil da havde været strikt mandeklub…

Men det man hører her, er mere opbakning end opgør. Og de mange takes giver meget mere for pengene end Pepper-boksens mere kliniske lag-dokumentation: En nærmest jazzy-bluesy version af Lennons Revolution 1. Meget hudløse og smukke versioner af Lennons Julia – ”det er altså svært det her,” siger han om fingerspillet. Og af McCartneys eviggrønne racekommentar, Blackbird. Eller John-Paul-George i trestemmigt kor i stedet for orkester til Goodnight med Ringo.

Andre indslag som et 13 minutter langt forsøg med en tung, blueset udgave af McCartneys trashede Helter Skelter, eller et alternativt take af Harrisons guds-hyldest Long Long Long, er eksempler på, Beatles ikke bare inspirerede andre i de år, men her fandt gnist i henholdsvis i The Whos rockstøj og The Bands gennemsigtige arrangementer. Der blev forsøgt og leget – også med tid til pjat, som fører gruppen forbi et cover af Blue Moon og bossa-pastichen Los Paranoias. Og afslører arbejdet med nye singler som Hey Jude og Lady Madonna, som også blev til undervejs. En ekstremt produktiv periode som derudover giver indledende tegninger til Let It Be og Across The Universe.

Bogen
Den fine coffee table-bog er boksens sidste købsargument, som ud over essays, fotos og nørdede studie-noter iscenesætter hver enkelt sang og optagelserne glimrende.

Nogle med direkte ophav i Indiens-turen (Dear Prudence om Mia Forrows meditations-ivrige søster, tiger-jagten i The Continuing Story of Bungalow Bill – eller abe-kopuleringen der gav McCartney afsæt til den endimensionelle Why Don’t We Do It In The Road).

Vi får også forklaringen på titlen Happiness is a Warm Gun, som var et grotesk avis-citat fra USA med en stolt far, fordi hans søn live fra han var syv år havde skudt med pistol (vanviddet derovre findes altså ikke bare anno Trump).

Eller på studiedage i det skelsættende 1968, hvor morgennyhederne rungede i hovedet på alle – om mordet på Robert Kennedy, studenteroptøjerne i Frankrig og USA, Sovjets invasion af Tjekkoslovakiet, eskalering af Vietnam-krigen osv. Dage hvor de forrige års blomsterdrømme bristede hos en gruppe, der blev stadig mere bevidste og individuelle personligheder. Og som utvivlsomt var med til at skærpe den intense stemning.

Det er bare hamrende godt skruet sammen. I dén grad en julegave-idé igen her 50 år efter.

CD 1: The BEATLES (‘White Album’) 2018 Stereo Mix
Back in the U.S.S.R.
Dear Prudence
Glass Onion
Ob-La-Di, Ob-La-Da
Wild Honey Pie
The Continuing Story of Bungalow Bill
While My Guitar Gently Weeps
Happiness is a Warm Gun
Martha My Dear
I’m so tired
Blackbird
Piggies
Rocky Raccoon
Don’t Pass Me By
Why don’t we do it in the road?
I Will
Julia

CD 2: The BEATLES (‘White Album’) 2018 Stereo Mix
Birthday
Yer Blues
Mother Nature’s Son
Everybody’s Got Something to Hide
Except Me and My Monkey
Sexy Sadie
Helter Skelter
Long, Long, Long
Revolution I
Honey Pie
Savoy Truffle
Cry Baby Cry
Revolution 9
Good Night

CD 3: Esher Demos
Back in the U.S.S.R.
Dear Prudence
Glass Onion
Ob-La-Di, Ob-La-Da
The Continuing Story of Bungalow Bill
While My Guitar Gently Weeps
Happiness is a Warm Gun
I’m so tired
Blackbird
Piggies
Rocky Raccoon
Julia
Yer Blues
Mother Nature’s Son
Everybody’s Got Something to Hide (Except Me and My Monkey)
Sexy Sadie
Revolution
Honey Pie
Cry Baby Cry
Sour Milk Sea
Junk
Child of Nature
Circles
Mean Mr. Mustard
Polythene Pam
Not Guilty
What’s the New Mary Jane

CD 4: Sessions
Revolution I (Take 18)
A Beginning (Take 4) / Don’t Pass Me By (Take 7)
Blackbird (Take 28)
Everybody’s Got Something to Hide
Except Me and My Monkey (Unnumbered rehearsal)
Good Night (Unnumbered rehearsal)
Good Night (Take 10 with a guitar part from Take 5)
Good Night (Take 22)
Ob-La-Di, Ob-La-Da (Take 3)
Revolution (Unnumbered rehearsal)
Revolution (Take 14 – Instrumental backing track)
Cry Baby Cry (Unnumbered rehearsal)
Helter Skelter (First version – Take 2)

CD 5: Sessions
Sexy Sadie (Take 3)
While My Guitar Gently Weeps (Acoustic version – Take 2)
Hey Jude (Take 1)
St. Louis Blues (Studio jam)
Not Guilty (Take 102)
Mother Nature’s Son (Take 15)
Yer Blues (Take 5 with guide vocal)
What’s the New Mary Jane (Take 1)
Rocky Raccoon (Take 8)
Back in the U.S.S.R. (Take 5 – Instrumental backing track)
Dear Prudence (Vocal, guitar & drums)
Let It Be (Unnumbered rehearsal)
While My Guitar Gently Weeps (Third version – Take 27)
(You’re so Square) Baby, I Don’t Care (Studio jam)
Helter Skelter (Second version – Take 17)
Glass Onion (Take 10)

CD 6: Sessions
I Will (Take 13)
Blue Moon (Studio jam)
I Will (Take 29)
Step Inside Love (Studio jam)
Los Paranoias (Studio jam)
Can You Take Me Back? (Take 1)
Birthday (Take 2 – Instrumental backing track)
Piggies (Take 12 – Instrumental backing track)
Happiness is a Warm Gun (Take 19)
Honey Pie (Instrumental backing track)
Savoy Truffle (Instrumental backing track)
Martha My Dear (Without brass and strings)
Long, Long, Long (Take 44)
I’m so tired (Take 7)
I’m so tired (Take 14)
The Continuing Story of Bungalow Bill (Take 2)
Why don’t we do it in the road? (Take 5)
Julia (Two rehearsals)
The Inner Light (Take 6 – Instrumental backing track)
Lady Madonna (Take 2 – Piano and drums)
Lady Madonna (Backing vocals from take 3)
Across the Universe (Take 6)

Blu-ray: The BEATLES (‘White Album’)
Audio Features:
: PCM Stereo (2018 Stereo Mix)
: DTS-HD Master Audio 5.1 (2018)
: Dolby True HD 5.1 (2018)
: Mono (2018 Direct Transfer of ‘The White Album’ Original Mono Mix)


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA