Kraftfuld kirsebærvin fra den irske Jesus

Hozier, Store Vega, København

Kraftfuld kirsebærvin fra den irske Jesus

Anmeldt af Simon Baastrup | GAFFA

Irske Hozier emmer af soul, poprock, blues, funk og gospel. Den musikalske palet kommer hele vejen rundt, hvilket er ret imponerende taget i betragtning, at han ”kun” har ét album og to ep’er til at male aftenens lærred i Store Vega med. Koncerten er udsolgt, og folk står i kø i kulden langs Enghavevej på Vesterbro i København for at høre den gudsbenådede og alsidige vokal.

Både publikum og bandet er tændte lige fra guitarens første anslag, mens frontmanden står badet i lyskegler med et lilla, næsten teatralsk bagtæppe i ryggen. Med seks musikalske disciple ved sin side byder den Jesus-lignende Hozier velkommen ind i sit bibelske univers, hvor inderlighed og storladne følelser pulserer ud i lokalet.

Alsidig gospel fra Edens have

Hvis man tror, at gospel og guitarsoloer er to uforenelige instanser, så kan man godt tro om igen: Nina Cried Power lægger ud med en spæd, opbyggelig hi-hat, der konstant holder rytmen, hvilket kulminerer i baggrundskor og dybfølte røster. Allerede her mærker man, at bandet er veloplagt, og at aftenens hovedperson ikke er kommet for at danse. Et anstrøg af en guitarsolo udløser stor applaus, og med ét bliver en guitar til tre. Hozier fremstår langt mere rocket live, end pladeindspilningerne ellers giver udtryk for. Med sved på panden kigger han ud på de forventningsfulde øjne, der hviler på ham, og med ordene ”Let’s get right to it” ekkoer det ikoniske riff fra From Eden ud over scenekanten. En legende violin pryder lydbilledet, og der er fællesklap i Edens have.

Hozier formår i den grad at balancere mellem det bløde og det hårde, samtidig med at han inviterer publikum ind i sit voluminøse univers. Angel of Small Death & The Codeine Scene, der er en af mine egne favoritter, har en sydstatsagtig blues-vibe over sig. Salens stemmer smelter sammen i samhørighed, og på grund af de to dygtige korsangere er Store Vega for en stund forvandlet til kirkelige rammer – anført af den spirituelle gospel.

Gospel forbindes oftest med større forsamlinger, der sammen skaber en rumklang med forgreninger til pop og rock. Hozier beviser under Cherry Wine, at han også mestrer denne kunst alene, idet han helt inderligt performer kæmpehittet. Det er sjældent, at der er helt stille i Vega, men den skrøbelige stemme og den melankolske tekst ”I'm all but washed / In the tide of her breathing” fremprovokerer en stilhed, som jeg endnu ikke har oplevet på dette spillested. Kærlighedssangene, der viser skønheden og udyret, åbner op for hele det irske stemmeregister med alt fra keltiske råb til fløjlsbløde toneringer.

Kirkelige dæmoner der brænder i mørket

Mørket ryster og får hele lokalet til at dirre i en nærmest hypnotisk hymne, idet Arsonist’s Lullaby bryder lys- og lydmuren. Taktfaste trommeslag og en ribbensrungende basgang akkompagneres af den metalliske guitar, alt imens koret slår ud i lys lue. Dæmonerne kravler ud fra den inderste røst, og jeg føler mig i allerhøjeste grad ramt. Vi bevæger os op mod alteret, og selvom vejen er lang, barsk og rå, bliver vi taget med helt ind i det hellige rum, hvor messen kan begynde. Hozier slutter af med publikumsfavoritten Take Me To Church, hvor den ærefrygtindgydende gospel får frit løb. I et relativt ikke-troende land skulle man ikke tro, at en sådan imposant optræden ville være en sjælelig oplevelse, men der lyder et højt ”amen” som bevis for den taknemmelighed, både bandet og publikum i samvær udtrykker.

Det sidste ”amen” sker fyldestgørende i form af en velskåret udgave af Destiny’s Childs Say My Name, efter publikum trofast har ventet på aftenens ekstranumre. Hvis det ikke kan kategoriseres som en art sakramente, så gider jeg ikke være troende.

 

Sætliste

Like Real People Do

Nina Cried Power

Jackie And Wilson

From Eden

Angel Of Small Death & The Codeine Scene

To Be Alone

NFWMB

Cherry Wine

Shrike

Arsonist’s Lullaby

Moment’s Silence (Common Tongue)

Someone New

Movement

Take Me To Church

 

Ekstra

Say My Name (Destiny’s Child cover)

Work Song


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA