x
Take That: Odyssey

Take That
Odyssey

En smuk tankestrøm af minder fra verdens største boyband

GAFFA

Album / Universal Music
Udgivelse D. 23.11.2018
Anmeldt af
Kasper Nøraa

Take That er klar med deres 30-års jubilæumsalbum Odyssey, der, som titlen indikerer, er bygget op som en episk rejse – en rejse gennem tre årtiers hits. Albummet indeholder 25 sange, hvoraf tre er spritnye, og resten er nye versioner af nogle af deres største hits.

De tre nye sange – "Spin", "Everlasting" og "Out of Our Heads" – har hvert sit medlem som lead singer, og sangene er glimrende med helt individuelle udtryk og stil. Det er nogle fine popmelodier med god energi, men formentlig ikke numre, der bliver at finde på 40 års-albummet.

Resten af numrene på albummet er remakes af nogle af deres største hits, og det er helt utrolig vellykket, særligt de sange der har fået store ommøbleringer. Det er bl.a. klassikere som "Everything Changes", der har fået godt med feel good-faktor, "Love Ain't Here Anymore", hvor gruppen har fået selskab af Boyz II Men og deres silkebløde soulstemmer, samt "Pray", som Gary Barlow leverer så smukt og smerteligt, at det gør helt ondt – i mine ører er den bedre end originalen.

Størstedelen af sangene har ”kun” fået småjusteringer, som f.eks. en anderledes intro, tilføjelse af nogle ekstra instrumenter (eller fravær af nogle) eller en minimal ændring i korstemmen. Disse re-arrangeringer af lyden virker på mig som en gave til de fans, der kender deres musik ud og ind. Odyssey er derfor ikke et album, gruppen har lavet for at komme ud til et bredere publikum end de allerede har. Det er en tak til alle dem, der har fulgt dem i tykt og tyndt.

Jeg har nu hørt albummet igennem nogle gange, og hver gang finder jeg en ny lyd, en variation i melodien eller i koret, der ikke var på originalen. Det er som en skattejagt for de indviede; som en gave der bliver ved med at give, og det holder 100 procent!

Hele albummet er bundet sammen af små lydbidder fra interviews, introer fra sange, der ikke er kommet med og med en futuristisk, drømmende lydside som baggrund. Det er ikke kronologisk opbygget, og hører man albummet fra ende til anden, har man følelsen af, at man befinder sig lige midt i gruppens kollektive tankestrøm af minder fra de seneste 30 år, og det er simpelthen fantastisk! Musikken, stemningen og konceptet holder, og det lover virkelig godt for deres koncerter til sommer.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA