x
Meek Mill: Championships

Meek Mill
Championships

ANMELDELSE: Overskuddet går til mere blær

GAFFA

Album / Maybach Music
Udgivelse D. 30.11.2018
Anmeldt af
Jens Dræby

Der er en tid og et sted til alting, og Meek Mill lader til at ramme en smule forbi næsten hver gang. På trods af forbipaseret tidsånd er manden en arbejdshest og et godt match for overhovedet Rick Ross og Maybach. Siden debuten Dreams and Nightmares har Mill slebet sin lyd med mange beefs og mixtapes undervejs. Med Meek Mills fjerde plade er vi endelig nået en tid og et sted i amerikansk hiphop. Der er dem, der har noget på hjerte i teksterne og dem, der sætter stil over substans.

Meek Mill kan på underlig vis betrages som en lyrisk rapper i kontrast til de unge rodløse, regnbuefarvede rap-sangere med ansigtstatoveringer. Championships position bliver ikke tydeligere end på Biggie-hyldesten "What's Free" med bl.a. samme Richard Evans-sample og en veloplagt Jay-Z, der endnu engang tjekker ind på makkerskabet i The Commision. Der er et kæmpe talent bag denne udgivelse, og for første gang lyder det ikke, som om Mill prøver alt for meget.

Uden kvaler dribler Mill mellem suveræn trap, opløftende storytelling og blød Drake-pop. Alle gæster er der fuldt ud. En sang som "Tic Tac Toe" med Kodak Black lyder som det bedste Migos-track siden den første Culture, titelnummeret prydes af et brag af et beat, komplet med Soul Glo-blæsere og klassisk underspillet, Kanye-pitchet kor, og selv Ella Mais old school r&b virker vedkommende på "24/7". 

Og der er masser af fede bars numrene imellem. "Richard Mille cost a Lambo/Known to keep the baddest bitches on commando/Every time I'm in my trap, I move like Rambo," lyder det fra Mill, når han og Drake begraver stridsøksen på "Going Bad". Og albummet holder niveauet højt helt til sidste og 19. track. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA