x
Koncerttræthed om vinteren? Næppe! 

Amorphis, Soilwork og Jinjer, Markthalle, Hamburg

Koncerttræthed om vinteren? Næppe! 

Anmeldt af Alexander Test Hemstedt | GAFFA

Arkivfoto af Amorphis

Hamburg – byen, hvor man kan være inden for forholdsvis kort tid og samtidig se fremragende koncerter. I aften går turen forbi endnu et legendarisk Hamburg-spillested – nemlig Markthalle, som ligger lige ved siden af byens hovedbanegård. Spillestedet har eksisteret siden 1977 og har ifølge sin egen hjemmeside haft mere end 2.000.000 besøgende igennem årene med en kapacitet på 1.000 stående publikummer. Spillestedet er derudover særligt, fordi det er bygget på en særlig måde med mange trin i siderne, hvilket betyder, at man kan se scenen lige meget, hvor man står henne, eller hvor høj man er. Koncerten har været udsolgt i efterhånden et par måneder, de tyske metalhoveder møder til tiden, og stedet er næsten allerede fyldt inden andet opvarmningsnavn i form af Jinjer betræder scenen.

Jinjer ***** (se fotogalleri fra koncerten her)

Metalcore fra Ukraine på teknisk højt niveau

Ukrainske Jinjer er det andet supportband ved siden af Nailed to Obscurity, der begynder med at gå på scenen omkring kl. 19. NTO havde været på kl. 18.30, men da interviewede undertegnede Amorphis' trommeslager Jan Rechberger. Interviewet kan læses på GAFFA.dk inden for de næste to uger. Jinjer kender efterhånden kun én vej, og det er opad. Bandets metalcore-stil, som derudover er præget af både progressiv og groove-metal er til tider utroligt catchy samt melodiøs. Versene plejer at være ret melodiske, mens omkvædene er brutalt hårde eller omvendt. Tatiana Shmailyuks vokal er lige så varieret og ja: hun kan i dén grad growle. Man skulle tro, at hendes vokal er mikset, men ud over lidt delay i vokallyden er det hende, vi kan høre. Hvis man ikke allerede har set YouTube-videoen til sangen Pisces (Live Session), med sine mere end 14.000.000 kliks, burde du gøre dette efter at have læst denne anmeldelse – se videoen her.

Kontrasten mellem hendes clean- og growl-vokal i nummeret Pisces er formentligt pensum hos alle musikelever på landets gymnasier som paradeeksempel for at kontrollere og variere sin sangstemme. Derudover har bandet været support for Arch Enemy. Nu er Jinjer med på en kæmpestor europæisk turné sammen med Amorphis og Soilwork. Jinjer har været med på undergrundsscenen i en del år, men nu bliver også deres publikum større og større. For undertegnede at se er netop sangen Pisces sættets højdepunkt, men samtidigt skal også numrene fra de to sidste album Cloud Factory og King of Everything nævnes. Det er brutal metalcore, til tider med ret mange power-tabs og ikke mindst mange hooks og modtakts-breaks, der kræver præcision fra bandet. Mange kunne lade en metronom køre ved siden af – alt er tight. Flot præstation fra ukrainske Jinjer. Mon ikke de også er et ret godt booking-bud til sommerens Copenhell-festival, når vi taler om upcoming-navne?! Who is Gonna be the One har reggaerytmer til sidst i nummeret, og publikum synes tydeligt om de store kontraster i Jinjers lyd.

Soilwork **** (se fotogalleri fra koncerten her)

Göteborg-lyden længe leve!

Selvom Helsingborgske Soilwork ikke er fra Göteborg, tælles de, ved siden af In Flames, som ét af de bands, der er karakteristiske navngivere, når det kommer til Göteborg-lyden inden for melodisk dødsmetal. Bandet har været lidt under radaren herhjemme, selvom bandet med to-tre års mellemrum udgiver nyt. Nu udkom deres nyeste udspil Verkligheten i fredags den 11. januar, og singlerne Stålfågel, Full Moon Shoals og Arrival er blevet godt taget, imod når man ser på både YouTube-kliks og Spotify-afspilninger. Disse tre singler er også fokusområdet for bandets sæt. Særligt sangen Stålfågel er yderst melodisk og får endda nogle publikummer til at danse ved siden af de mange headbangere. Forsanger Björn Strid rammer endda det høje ”e” i den sidste del af sangen med bravur.

Soilwork er efterhånden et meget erfarent orkester, siden bandet blev dannet tilbage i 1995. Især de gamle klassikere fra 00’erne som fx Stabbing the Drama som sidste nummer er blandt de store vindere i Soilworks sæt i aften. Dog undrer det anmelderen meget, at bandets kommercielt mest succesrige single Distortion Sleep ikke spilles i aften. Dette forstår undertegnede ikke helt, da sangen bestemt også er blandt anmelderens personlige top-5-Soilwork-sange, men pyt med det. Lyden er også ganske fin, med hvor højt der egentlig spilles in mente. I Tyskland er der ikke så strikse regler som i Danmark omkring decibel. Undertegnede husker tydeligt Korns lydmand Marco Vujovic, der ved mange lejligheder beklagede sig over Store Vega, Amager Bio m.fl., hvor han hele tiden skulle skrue ned for sine arbejdsgivere. ”Hvor er de bare strikse her i Danmark…” – tilsyneladende er man ikke så striks i Tyskland, fordi det er godt nok højt på Markthalle, og man skal være taknemmelig for sine ørepropper, hvis man gerne vil kunne høre uden høreapparat, når man fylder firs.

Soilworks lyd på det nye album Verkligheten er tydeligt præget af Björn Strids og guitarist David Anderssons sideprojekt The Night Flight Orchestra, der udgav to hele album i form af Sometimes the World Ain’t Enough og Amber Galactic i forholdsvis 2017 og 2018. Dette vidner om både den mere ”poppede” tilgang ift. at fortsat skabe melodier i Soilwork-sange. Ligesom In Flames er Soilwork skabere af Göteborg-lyden, og dette bekræftes klart også i 2018. Mens brødrene fra In Flames er blevet kæmpestore i de senere år og fx spillede Royal Arena i København samt kæmpe haller i Europa og USA, er Soilwork forblevet solide på Amager Bio- eller Markthalle-størrelse. Det er bestemt heller ikke dårligt, men viser trods alt en forholdsvis stor forskel på succesen for de to bands på verdensplan.

Derudover virker publikum desværre lidt trætte denne søndag aften. Soilwork knokler røven ud af bukserne på scenen, men bortset fra en lille moshpit i midten af Markthalle nikkes der anerkendende – men det er også dét. Alt i alt fire GAFFA-stjerner for Soilwork, der havde en super energi og kæmpede bravt, men ikke kunne tæmme publikum for alvor.

Amorphis *****

Finsk progressivt metal på teknisk højt niveau

Helsinki-bandet Amorphis udgav i maj 2018 deres nye album Queen of Time, som fik mange roser blandt anmelderne. Bandet er nu på en kæmpestor verdensturné. Hele vinteren, foråret og sommeren er gruppen på turné i Europa og Rusland, inden rejsen går videre mod USA, Canada samt Syd- og Centralamerika. Når man kan turnere næsten hele verden, er man et stort orkester, ingen tvivl.

Hovednavnets sæt startes med det første nummer fra Queen of Time, The Bee. Allerede her kan man høre dét, som folk verden over er så begejstrede for: Futuristiske loops, gåsehudsgivende growls, catchy omkvæd og ikke mindst en symbiose af guitar, bas, keys og trommer, der er så velspillet og gennemført komponeret, at man er fanget med det samme. Midten af Markthalle har forvandlet sig til én gigantisk moshpit, og securityen bagved koncerthegnet får for første gang for alvor travlt med de mange crowdsurfere. Forsanger Tomi Joutsen virker særligt veloplagt denne søndag aften og spreder tydeligvis glæde blandt de mange mennesker. Med det sløve publikum under Soilwork-sættet for en halv time siden in mente er man slet ikke i tvivl om, hvilket navn publikum er kommet for: helt klart Amorphis.

Amorphis går forholdsvis meget op i nordisk og finsk mytologi, og dette bærer deres sange også præg af. Dette gør det nævnte nummer The Bee og ikke mindst Silent Waters fra albummet af samme navn, som omhandler det finske "Kalevala". Dét, som Amorphis gør, er efterhånden en sikker opskrift. Bandets lyd i de senere år går mere op i evolution i stedet for revolution. Siden niveauet er så højt, som det er, er dette også fuldt og helt godkendt. Finnerne er musikere, der spiller på teknisk højt niveau, og man kan bogstaveligt se for sig, hvordan andre bands misunder Amorphis’ musikalske kunnen. En gennemsnitlig Amorphis-sang ville hos mange bands være et hit. Når undertegnede skriver om evolution i stedet for revolution i Amorphis’ lyd, mener jeg, at bandet i allerhøjeste grad har perfektioneret og videreført sin egen lyd. Om der ud over staccato-soloer bruges saxofoner eller gæstesangere – det hele virker. Niveauet er tårnhøjt, og succesen giver bandet ret. Når man tager til en koncert med Amorphis eller køber deres album får man, hvad man forventer: progressiv metal med melodisk dødsmetal i verdensklasse. Dette bevidner også koncerten i aften. Derudover er hele konceptet ret fedt: Fire bands for ikke engang 300 kroner? Pris og ydelse stemmer mere end overens.

Amorphis, Soilwork, Jinjer og Nailed to Obscurity spiller i Amager Bio i aften. Koncerten er udsolgt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA