x
ANMELDELSE: Tysklands elektronik-musikmester leverede varen

Paul Kalkbrenner , DR Koncerthuset, Studie 1, København

ANMELDELSE: Tysklands elektronik-musikmester leverede varen

Anmeldt af Alexander Test Hemstedt | GAFFA

Paul Kalkbrenner spreder i dén grad vandene: Enten elsker man hans musik med de specielle stemninger, eller også kan man ikke lide denne form for elektronisk musik. Man synes måske endda, at det er decideret kedeligt og forstår slet ikke hypen omkring manden.

At have chancen for at se Paul Kalkbrenner i DR Koncerthusets intime rammer med kun 1.700 publikummer på Studie 1 er nok kun muligt i Skandinavien. Alle andre steder spiller manden steder med plads til 3.000 eller flere. Denne koncert er en natkoncert, og PK er sat til at betræde scenen kl. 23.00. Det gør han og bekræfter samtidig, ligesom Rammstein, klichéen omkring tysk punktlighed. Inden hans entré blev der afspillet en kort videosekvens, som reklamerer for hans nye fotobog, der udkommer inden for de kommende måneder.

Lørdag aften, kl. 23.00 – folk er i festhumør. Nogle publikummer har tydeligvis fået for meget at drikke allerede nu, andre har tilsyneladende været en tur forbi Christiania inden, og andre igen ser ud til bare at nyde den positive energi, der er omkring koncerten. For en anmelder af hovedsageligt heavy er denne elektronik-koncert en stor kontrast fra det normale for undertegnede. Idét PK betræder scenen, kommer der gang i publikum og en nærmest sindssyg tung bas runger igennem lokalet. De første beats er næsten slag i maven, så kraftig er bassen. Denne form for tung bas har undertegnende kun oplevet til Korn-koncerter. Bassen kan mærkes i hele kroppen, lige meget hvor man befinder sig blandt de 1.700 mennesker.

Sættet starter stille og roligt, og med sangen Part Eight fra det nye Parts of Life-album kommer der igen lidt gang i publikum. Sangen er karakteristik for PKs lydunivers, da sangen opbygges afdæmpet. Her ville kritikerne sige: ”Ej, hvor er det bare kedeligt!” – andre ville netop nyde, hvordan enkelte nuancer bygges oven på hinanden og udvikler sig løbende, og hvor man faktisk kort ville kunne lukke øjnene og bare sætte pris på momentet. Dagens anmelder mener bestemt ikke, at PK er overvurderet. Han er fantastisk dygtig til det, han laver. Geni-betegnelsen vil jeg så heller ikke bruge, men han er en meget begavet producer og ikke mindst musiker.

Hvordan adskiller musikkens minimalisme-konge Paul Kalkbrenner sig fra andre elektroniske kunstnere?

At kalde PK for en ”dj” ville i første omgang være en voldsomt forfejlet betegnelse. Manden er producer og musiker. Han adskiller sig fra de fleste dj's og elektronik-producere ved at arbejde med en analog studiomixer sammen med en beatmaskine og en computer i live-situationen. (Se mere her)

Selvfølgelig er der backtracks, lige som ved alle andre, men PK varierer sine lydspor i allerhøjeste grad og vælger løbende selv, hvornår hvilke passager, lyde, beats med mere spilles. Mens andre elektroniske kunstnere løfter armene i ”skub-til-taget ”-manér, og lader backtracksene gøre arbejdet for dem, kender PK hver enkelt lydspor i den enkelte sang udenad og drejer på de rette knapper blandt 200 muligheder efter behov. Derfor er en PK-koncert også anderledes hver eneste gang. Det hele spilles, og sangene sættes sammen på ny koncertaften efter koncertaften. Dét er faktisk ret cool. Paul Kalkbrenner er en ægte kunstner og demonstrer sin musikalske kunnen.

Minimalisme-konge? Begrebet kan være lidt negativt ladet. I PKs tilfælde er det dog snarere en stor kompliment. Mens en tidligere anmelderkollega kaldte hans koncert på Roskilde 2012 for ”et makværk af en omgang brugsmusik”, er denne anmelders mening en helt anden: Paul Kalkbrenner har nydefineret elektronisk musik på sin egen måde. Efter gennembruddet med filmen og det dertil tilhørende soundtrack Berlin Calling har netop sange som Sky and Sand samt Azure eller Aaron været klassikere. Disse tre numre er også helt klart tre af aftenens højdepunkter.

Remix-fest                 

Remixet af 2Raumwohnung-sangen Wir werden sehen med sine 10 minutter er også en ægte lækkerbisken og er netop et paradeeksempel på, hvordan musik kan få én til at drømme sig væk. Det er selvfølgelig smag og behag, men når man har tålmodigheden og er åben for, at en sang kan udvikle sig langsomt inden dens klimaks, er Paul Kalkbrenner den perfekte kunstner. Andre nævneværdige PK-remix er Gary Jules med Mad World, som spreder lidt melankoli i lokalet. Leipzig-drengen har også lavet et remix af Michel Cleis feat Toto La Momposina - La Mezcla. Her danses i allerhøjeste grad, og det samme gælder ved PKs remix af Stromaes Te Quiero.

Konstant musikevolution

Sættet varer i to en halv time. Valuta for pengene så at sige. Altes Kamuffel får raverne oppe at køre. Paul Kalkbrenner har mellem albummene Berlin Calling og det nyeste Parts of Life udgivet Icke wieder, Guten Tag samt 7, når taler studiealbum. Sidstnævnte album har med sine sange Cloud Rider og Feed Your Head ekstremt ørehængermateriale. Cloud Rider spilles desværre ikke i aften, men Feed Your Head generer klimaks på Studie 1. PKs musik har i den sidste dekade vist en tydelig musikevolution, men ikke nogen musikrevolution. Han har videreført og forfinet sin lyd konstant og står nu, hvor han står: På bjergtoppen med de andre tunge drenge inden for den elektroniske musikverden. Sættet afsluttes med både Sky and Sand, hvor vi får fællessang og med Aaron. ”Leave them wanting more.” – og dét gjorde Paul Kalkbrenner. Han vinker et par gange til publikum og forsvinder bagved scenetæppet efter 155 minutters spilletid.  

Aftenens koncert var medrivende, drømmende, energetisk og særlig. Alle havde, for anmelderen at se, en super oplevelse og gik glæde fra DR Koncerthuset videre til det københavnske natteliv. Vi må håbe, at ikke kun københavnerne, men også de andre landsdele får glæde af et Paul Kalkbrenner-show i fremtiden.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA