Anonym enmandshær kæmpede bravt i betonhallen

Bastille, Tap1, København

Anonym enmandshær kæmpede bravt i betonhallen

Anmeldt af Nanna Frank | GAFFA

Britiske Bastille slog for alvor igennem i 2013, hvor deres kæmpehit “Pompeii” lå i toppen af hitlister verden over. Siden da er det blevet til den ene radiostorm efter den anden, selv om bandet kun har udgivet to album. Det var derfor med en lovning om, at det tredje album er lige på trapperne, at kvartetten søndag aften indtog TAP1 på Amager.

Til ordene “Undgår du stadig i morgen?” først på dansk og sidenhen på engelsk projiceret på det store lærred, der dækkede for scenen, begyndte publikum langsomt at nærme sig scenen. Stimlende tættere mod hinanden i forventningens glæde.

Tæppet gik for sent

Jublen udeblev en desværre en smule, da tonerne til Bastilles cover af Cat Stevens-klassikeren ”Wild World” tordnede ud af højttalerne. Tæppet var nemlig ikke gået på scenen endnu. I en stråle af lys fik vi kun lov til at se skyggen af bandets karismatiske forsanger, enmandshæren Dan Smith.

Men vi skulle halvvejs gennem koncertens andet nummer ”Quarter Past Midnight”, før tæppet endelig faldt, og publikum fik lov til at se andet end skyggespil. Om det var ren forvirring eller chokket over endelig at se bandet på scenen, var ikke til at sige, men den forventede jubel udeblev til fordel for publikums sagte dansetrin. Hvad der kunne være blevet en god gimmick, endte i en klodset og utilnærmelig start på koncerten.

Konsekvent teknisk virvar

Knapt var koncerten gået i gang, før de tekniske problemer viste sig. Forsanger Dan Smith bad først om at få skruet sin mikrofon ned, hvilket fik hans distinkte vokal til at drukne i de pompøse arrangementer i omkvædet til 2016-hittet ”Send Them Off!”. For derefter at overrumple den solide basgang fra Will Farquarson under ”I Know You”. Oprindeligt en duet med Craig David fra sangerens seneste album.

Smiths ansigtsudtryk bar ligeledes præg af, at han ikke var sikker i situationen. Hvorfor dansetrinene fra hans side af blev halvhjertede, og tilstedeværelsen aldrig nåede helt ud over scenekanten.

Fra indie til EDM

Koncerten tog os med helt tilbage til den spæde start, hvor Bastille stadig kunne kategoriseres som et indiepop-band. Det var dog tydeligt at se, at halvdelen af publikum var kommet for at høre de nyere hits, mens resten længtes efter en genforening med hits som ”Things We Lost in the Fire”, ”Laura Palmer” og “Bad Blood”. Netop disse numre satte for alvor gang i festen, hvorefter den nyeste single ”Grip” fik det hele til at stilne lidt af igen.

Kontrasten mellem bandets ældste sange og de spritnye var tydelig at se. ”Happier” fra 2018 var et samarbejde med produceren Marshmello, og førnævnte ”Grip” har DJ-duoen Seeb været inde over. Det er en helt anden verden, der bliver fremvist, og som publikum var det svært at navigere mellem de gamle Twin Peaks-hyldester og de nye lydbidder fra synthesizeren.

Kombineret med udsagn, der sagde både Donald Trump og Brexit imod, inden nummeret ”The Currents” startede, virkede det mere som endnu et forsøg på at behage fans af populærkultur end på at tale fra hjertet og fange hele publikum med sine ord.

Nye toner

Ros skal der dog lyde for det nye nummer ”4 AM”, som vil ligge på Bastilles næste album, ”Doom Days”, og for den fine duet med Saint Clair på ”World Gone Mad”. Den unge Saint Clair erobrede endnu engang scenen med sin uskyldige og charmerende tilstedeværelse. Smedet sammen med Smith udgjorde de et af aftenens højdepunkter.

Ingen tvivl om, at mandag morgen virkede alenlange stunder væk, da ekstranumrene “Happier” og ”Flaws” afsluttede koncerten. Bastille leverede, hvad der var forventet. En forholdsvist energisk frontmand og et band, der en sjælden gang kiggede frem og lod sig hylde af det danske publikum. Til trods for, at TAP1 endelig har fået styr på lyden i helvedes betonrammer, forblev det desværre en lettere anonym forestilling. Dan Smiths vokal ikke kunne levere den præcision, der forventes af et band, som primært er båret på hans tilstedeværelse. Det var desværre endnu en forudsigelig Bastille-koncert, hvor personligheden kun sporadisk tittede frem. Heldigvis endte vi på toppen, hvor bandet endelig fik fremkaldt bevægelse og jubel fra hele sit publikum.

 

Opvarmning:

Lewis Capaldi ****

Første mand på scenen på den spæde forårssøndag var det skotske vidunderbarn Lewis Capaldi. Med sin vokal, der kan få en fuldvoksen mand til at blive misundelig, charmerede den 22-årige musiker sig ind i hjertet på enhver i publikum. Musikken var melankolsk, mens personligheden pakkede det hele ind i en ironisk distance. En perfekt balance mellem hjerte-smerte og inderlighed.

Selvom samtlige sange blev fremført til UG, satte singlen ”Bruises” fra 2017 blot endnu en tyk streg under, at Lewis Capaldis stemme bør gøre andre rødhårede, guitarspillende singer/songwritere misundelige.

Kun bevæbnet med et keyboard, en guitar og sin opløftende personlighed lullede Capaldi os vågne på weekendens sidste dag.

Saint Clair ****

Det er den unge Emma Topolski, der står i front for trioen Saint Clair. Bag sit keyboard svøb hun langsomt, men sikkert det hurtigt voksende publikum ind i sin dybe, luftige vokal. De tre musikere så ved først øjekast ud som om, de ikke kunne fylde den store scene med deres eksperimenterende lydbillede. Den tvivl blev heldigvis gjort til skamme inden for de første sekunder af nummeret ”Sailing”.

Musikken er indbydende og nytænkende, og så trækker den tråde til både indiens dybder og jazzens legesyge univers. At se Topolski gå fra at være en sensuel diva under numrene til at blive en umiddelbar og til tider akavet musiker mellem numrene er i sig selv en fornøjelse.

Den korte sætliste nåede at toppe under nummeret ”Train”, hvor lyden af et tog, der kører over London Bridge, var samplet ind under keyboardets bestemte rytme. Saint Clair viste søndag, at de er i besiddelse af rå talentmasse og et kæmpe potentiale.

 

Sætliste:

Wild World (Cat Stevens-cover)
Quarter Past Midnight
Send Them Off!
I Know You
Things We Lost in the Fire
The Currents
Grip
Warmth
Blame
4 AM
World Gone Mad feat. Saint Clair
The Driver
Bad Blood
One Evil / Get Home
Daniel in the Den
Pompeii
Good Grief
Laura Palmer
Of the Night
Warmth (outro)

Ekstranumre:
Happier
Flaws

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA