x
Sound of a Gunshot: Desires

Sound of a Gunshot
Desires

Lidt for genkendelig kunst

GAFFA

Album / Playground
Udgivelse D. 22.02.2019
Anmeldt af
Simon Heggum

Sound of a Gunshot slår sig i pressemeddelelsen til debuten Desires op på, at de er svære at definere genremæssigt. Så kan jeg da med glæde fortælle dem, at det faktisk ikke er så svært. Musikken er ikke vanvittigt original 90’er-triphop, med filmiske virkemidler. Ikke ulig Portishead, hvis de havde lyttet endnu mere til John Barry og Ennio Morricone, end de allerede gjorde. Eller danske Blue Foundation – som de minder om i høj grad.

Projektet, bestående af den chilenske provokunstner Marco Evaristti, producer Esben Thornhal, sangerinde Chio Dyrlund og den amerikanske rapper Mike Ekim, er baseret på noter og lyrik skrevet af Evaristti gennem årene. Blandt andet noter skrevet efter diverse interviews med dødsdømte. Derfor kan man undre sig over, at teksterne er præget af banaliteter, floskler og klichéer, som er hørt så mange gange før. Værst er det på ”Johnny’s Dead” og ”Burn My Name”, der næsten drukner i dårlig lyrik, trods ellers flotte melodier og arrangement. Når man nu netop søger efter det kunstneriske, bør man så ikke arbejde mere med materialet?

Og det er det, der generer mig lidt ved hele projektet. Det er, som om Sound of a Gunshot prøver at puste projektet mere op, end det er. Det punkterer oplevelsen for mig, for jeg sidder og leder efter den dybe tallerken under de 59 minutter, Desires tager, men må lede forgæves. Det er egentlig ærgerligt, for projektet har lavet en interessant, musikalsk og velproduceret plade, med god, filmisk triphop og gode, omskiftelige vokalbidrag, hvor spillet mellem Evarisstis spoken word og Dyrlunds karakteristiske vokal især skal have et kip med hatten, mens omkvædet i ”Stereo” gør sangskriver-personen i mig direkte misundelig. Så trods åbenlyse mangler sniger Desires sig alligevel op på de hæderlige fire stjerner.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA