x
Paul McCartney & Wings: Wild Life - Special 2 cd edition

Paul McCartney & Wings
Wild Life - Special 2 cd edition

Wings-debut med fortsat skitsepræg

GAFFA

Album / Capitol
Udgivelse D. 01.02.2019
Anmeldt af
Henrik Friis

I det hele taget at lytte til musikken før den blev købt var ikke nødvendigt for Beatles-fans tilbage i 60’ernes sidste halvdel. Der var altid gods i vente – til dels også på punktummet Let It Be. Men i den efterfølgende solo-tid skulle der mere overtalelses-evne til - den afgørelse faldt ved lyttepultenene på Hovedbiblioteket på Kultorvet i København, hvor man kunne høre vinylerne.
Det gjaldt især for en kvalitetssvingende Paul McCartney. Og hvor McCartney og Ram alligevel kom i mål på deres egen skramlede facon, skred det første Wings-album h-e-l-t i svinget efter bare et par gennemlytninger for en dengang 14-årig, som i stedet fandt nye helte bl.a. på den engelske prog- og hårdrock-scene.

Sporadiske genlyt siden har ikke gjort meget godt i forhold til den første umiddelbare iagttagelse. Og set i lyset fra det netop genudgivne White Album med The Beatles, er dette genhør med Wild Life’s sange - skabt blot tre år senere – stadig flere lysår fra i både kvalitet og udførelse. McCartney selv var da også utvetydig hård i senere tilbageblik.

Vi skal dog lige huske konteksten: Skyggen fra Fab Four og de evindelige skænderier efter opløsningen, var så stor, at McCartney slet ikke ville lave musik, der kunne minde om dem – eller ville kunne ses som et forsøg på at leve det mindste videre på renommeet. En fuldstændig umulig opgave, selvfølgelig, som alle kan se i bagklogskabens spejl.

Så inspireret af Bob Dylans succes med hurtige studieforløb på den tid, blev det nyligt samlede Wings med Paul og Linda, Denny Laine (guitar) og Denny Seiwell (trommer) kastet i studiet efter knap at have øvet oplæggene, for at skabe en umiddelbar fornemmelse. Taktikken lykkedes bare ikke her. Meget løs Elvis-inspireret rock, country og reggae-pop giver den dag i dag mere indtryk af skitser, skødesløs- og ligegyldighed. Og Beatles-overfølsomhed eller ej var ellers udmærkede I Am Your Singer, med både ekkoguitar og fløjtespil alligevel klare ekko fra en større tid. Mest betagende den dag i dag er sørgmodige Dear Friend – et stille hjertefølt fredsudspil til John Lennon efter alle de offentlige skænderier.

Cd’en med ekstra-materiale starter med en række home recordings med Linda, mens børnene løber grinende rundt i baggrunden. Og en sang som countryslaskede Bip Bop virker faktisk meget mere naturlig og casual i denne sammenhæng end på selve albummet, mens den sørgmuntre bossa When The Wind Is Blowing også er fin. Men modsat andre udspil i genudgivelses-rækken har den ikke ekstra materiale, der kan rokke meget ved hovedindtrykket fra original-albummet – heller ikke med den underligt uldent producerede protest-single Give Ireland Back To The Irish (1972) inkluderet, lynindspillet som kommentar til Bloody Sunday i Nordirland - og straks efter et første (vellykket) forsoningsmøde i New York med dengang politisk hyperaktive John Lennon.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA