x
Communions: Flesh and Gore, Dream and Vapor

Communions
Flesh and Gore, Dream and Vapor

ANMELDELSE: Når skokiggere druknes i dårlige valg

GAFFA

Album / Heartdrop
Udgivelse D. 15.02.2019
Anmeldt af
Simon Heggum

Det er svært at finde ud af, hvad fanden der er blevet tænkt, da Communions nyeste ep blev produceret. Det er tydeligt, at kvartetten har villet et andet sted hen, end de var på deres luftige debutalbum Blue, hvis lyd lå ret tæt op ad britiske supersjerner som Suede og Stone Roses. Flesh and Gore, Dream and Vapor ligger tættere op ad lige så britiske shoegaze-helte, og det er tydeligt, at både Ride og Slowdive har været med i ligningen, da bandet arrangerede de lidt ensartede sange.

”Selfrebellion”, ”Up North” og titelnummeret kunne være seismiske styrkeprøver udi dansk shoegaze, men jeg tror, at bandet har forsøgt at lægge sig så langt fra deres tidligere lyd på den her ep, for alt mudrer totalt sammen i en sværm af atomsfæriske guitarer, insisterende vokal, der mikset alt, alt for højt og en rytmegruppe, der kvæles fuldstændig i ambitionerne. På titelnummeret er det så grelt, at det er decideret umuligt at høre, hvad Frede Lind Köppen spiller, og andre steder lyder det som om, at den stakkels mand spiller på dette trommesæt.

Det værste er, at den katastrofale produktion er så gennemgribende, at det må være et bevidst valg fra bandets side. Det skal så hermed lyde, at det var et helt forkert valg, der ødelægger en plade, som ellers kunne have været en virkelig god lytteoplevelse. Jeg er tæt på at råbe makværk, men sangene og musikaliteten er trods alt stadig på Communions' side – det er bare ærgerligt, at det lyder ad helvede til.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA