x
Weezer: Weezer (Black Album)

Weezer
Weezer (Black Album)

Ikke helt back in black – for meget rod hos 25-års jubilarerne

GAFFA

Album / Crush Music
Udgivelse D. 01.03.2019
Anmeldt af
Kristian Bach Petersen

Weezer har sat turbo på her i 25-året for deres albumdebut. Først et blågrønt coveralbum og nu et i sort, bandets sjette selvbetitlede farve-album. Det er ikke bandets bedste nuance.

Åbningsskæringen ”Can’t Knock The Hustle” er en fin, funkdrevet sag, og River Cuomos kække vokal passer fint ind. Også den helt MOR-poppede 60'er-sag ”High As A Kite” virker veloplagt og som et fint take på en klassisk klang.

Desværre virker for mange af de andre numre jappede og uskarpe – måske som følge af, at Weezer har haft travlt?

”I’m Just Being Honest” har en af albummets stærkeste og ret Killers-klingende melodier, men den små-nederen meta-tekst om (andre) dårlige bands falder til jorden. På ”The Prince Who Wanted Everything” falder niveauet helt ud af albummet med en gumpetung melodi og fjollet tekst. ”Zombie Bastard” er også et aparte tilbagefald til fesen 90'er-white boy rap og igen: virkelig vrøvlet tekst.

Man kan med rette forvente mere af et retrospektivt sølvbryllupsband med så stærkt bagkatalog.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA