x
Manglende entusiasme, der blev reddet af det fænomenale bagkatalog

GZA, Train, Aarhus

Manglende entusiasme, der blev reddet af det fænomenale bagkatalog

Anmeldt af Lauge Elkjær Larsen | GAFFA

GZA var 27 år, da han udgav det legendariske album, Enter The Wu-Tang (36 Chambers) sammen med resten af drengene fra Wu-Tang Clan. Han fulgte op med en af mine personlige favoritter fra 90’erne, soloudgivelsen Liquid Swords. I dag er GZA 52 år, hiphopmusikken har ændret sig markant, verden har ændret sig markant, men Gary “GZA” Grice står stadig som en af de mest hyldede tekstforfattere i genren.

Der var desværre ikke udsolgt på Train, men en god mængde mennesker var mødt op, taget i betragtning af, at det var en søndag aften. Opvarmningen blev varetaget af danske Particle Man samt FMD og ZadeOne. Godt valg af opvarmere til en koncert som denne.

Der var ikke meget gang i GZA

DJ Symphony gjorde klar på scenen og spillede et par numre, før GZA gik på. Pludselig kom hovedpersonen bare vadende ind, uden nogen rigtig hype omkring det. Han stillede sig stift på midten af scenen, hvilket forblev en gennemgående tendens gennem hele koncerten. Selvom han stod der med sin ene hånd i lommen og fødderne solidt plantet på scenegulvet, fortalte hans ansigt alligevel mange historier – et intenst og for det meste fokuseret blik. Det var dog ikke helt nok, og det blev sgu lidt kedeligt fra tid til anden.

En smule bedre

Selvom det i starten virkede som om, at GZA ikke helt gad være der, blev det bedre og bedre, som koncerten skred frem. Måske vænnede jeg mig til, at han ikke var mere energisk, eller også gav han lige en lille smule mere af sig selv. Hans hånd var i hvert fald oppe af lommen og gjorde et par bevægelser – fremskridt!

På trods af at den europæiske tour var dedikeret til GZAs album n, blev der også spillet en masse Wu-Tang-klassikere. God idé, da de fleste nok kender “C.R.E.A.M.” og “Protect Ya Neck” bedst. Der var også godt gang i den under numre som Ol’ Dirty Bastards legendariske “Shimmy Shimmy Ya”. Når jeg siger gang i den, mener jeg, at publikum under dette track alle sammen var med, mens GZA som altid bare stod og rappede. Der var ikke meget entusiasme til stede fra hans side, og det smittede også til tider af på dele af publikum under andre passager af koncerten.

Selvom det lyriske og tekniske selvfølgelig er i fokus under en oldschool hiphopkoncert, kunne GZA godt være kommet en del mere ud over scenekanten. Jeg forventede ikke, at han sprang rundt omkring, men jeg har næsten aldrig oplevet en så statisk sceneoptræden. GZA er måske blevet for vant til at undervise i naturvidenskab på blandt andet Harvard University – det er ikke for sjov, at han bliver kaldt The Genius. Hans lyriske univers er stadig fascinerende, men GZA kunne lige så godt have rappet fra backstageområdet, for det var ikke meget, han bidrog til stemningen, ud over hans stemmes tilstedeværelse. Han sluttede af med at takke publikum og rose Train for at have fremragende lyd, hvilket jeg helt sikkert kan erklære mig enig i.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA