x
Alestorm handler om øl og skotsk Rabalderstræde

Alestorm, Amager Bio, København

Alestorm handler om øl og skotsk Rabalderstræde

Anmeldt af Keld Broksø | GAFFA

Billederne stammer fra koncerten på VoxHall

I aftes koncert København – i forgårs VoxHall i Aarhus.

Alene her har vi lidt falsk reklame fra omkvædet ”Drink, drink, drink” – for to aftener i træk, hvor et band lever sin musik (og ikke mindst druktekster) ud på den der hyperenergiske måde, lader sig fysisk simpelthen ikke gøre, hvis man samtidig skal spille så tight, som skotske Alestorm præsterede i Amager Bio. Omkvædslinjen ”We are here to drink your beer!” holder ikke i virkelighedens verden.

Jeg må også allerede her komme med en skandaleafsløring: Keytarchef, utrættelig indpisker for band og publikum samt vokalist, Christopher Bowes, DRAK VAND det meste af tiden!

Også der er der lidt distance til alt det, der egentlig bare er for dumt og plat ved Alestorm, som dybest set handler om øl og en skotsk udgave af "Rabalderstræde" trukket ud gennem en hel koncert. Det kan godt blive lidt ens i længden, men så moduleres det hele bare op i et gear, som vist ikke ret mange kan gøre dem efter. På et felt er de helt deres egne.

Eneste undtagelse var det lidt langsomme nummer ”Nancy the Tavern Wench,” hvor det hang lidt, men det hårde tempo blev bortset fra det sat allerede fra åbningsnummeret ”Keelhauled,” hvor vi lærte vi at synge ”Ho, ho, ho.”

Vi er nemlig ude i subgenren piratmetal.

Pointen fortaber sig lidt ud over, at pirater er noget med at drikke en hel del (der var den igen, igen).

Nu er det tilfældigvis sådan, at jeg stadig elsker "Rabalderstræde" – med alle dens gentagelser. Lidt på samme måde fik jeg det med Alestorm i aftes.

De lavede også et ganske muntert show på Copenhell sidste år, men rammerne i Amager Bio var endnu mere perfekte til at skabe den folkefest, der gik helt balalajka på rekordtid.

Peter Alcorn på trommer og Máté Bodor på guitar stod som virtuoserne, som fik hele det bizarre setup af skotsk folk og heavy metal til at hænge sammen. Med i lasten har Halestorm deres femte album No Graves But The Sea, og hits som "Mexico" og "Bar ünd Imbiss." Numrene derfra stod sig godt, mens Christopher Bowes styrtede rundt i sin rødternede kilt og turkis sundhedssandaler.

Det hele ender som en stribe begavede drikkeviser, og præmissen er, at selv om det er uhyre velspillet, skal det bestemt ikke tages for alvorligt.

”We are here to have some fun,” proklamerede Christopher Bowes, og det er i høj grad derfra, en koncert med Alestorm skal bedømmes.

Og ja, gu fanden havde vi det sjovt med hæsblæsende polka-beats, som fik publikum til at gå amok, mens bandet dansede rundt om deres vartegn – en gigantisk gul, oppustet badeand.

På den lidt mere seriøse side har Alestorms numre mange mellemspil, breaks og stemninger og altid med den skotske folk- (og pub)-tradition lige under det hele.

Vi brølede også inderligt med på slutfællessangen ”Fucked with an Anchor”, med truslen ”Fuck you with a fucking anchor” som punchline. Utroligt, hvad man kan få folk til! Måske skal man have været der for at se det sjove i alt det her.

Jeg må blot tilstå lidt smerter i kinderne natten derpå af at smile og grine så meget under en hel koncert – og jeg var bestemt ikke den eneste, som nød en mega god stemning.

Bandet bliver næppe anbefalet af Sundhedsstyrelsen, men mindre kan gøre det.

På egne vegne vil jeg gerne anbefale dem, i fald man ind imellem skulle lide af en lidt fladpandet humoristisk sans, hvor man ikke behøver tage hverken verden eller sig selv særligt alvorligt. Prøv det. Bare for et par timer. Det kan faktisk være ganske befriende.

 

Sætliste:

Keelhauled

Alestorm

Magnetic North

Mexico

Over the Seas

The Sunk'n Norwegian

No Grave but the Sea

Nancy the Tavern Wench

1741 (The Battle of Cartagena)

Hangover

Drunken Sailor (instrumental)

Pegleg Potion

Bar ünd Imbiss

Captain Morgan's Revenge

Shipwrecked


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA