x
Karen O & Danger Mouse: Lux Prima

Karen O & Danger Mouse
Lux Prima

ANMELDELSE: En filmisk svingtur i stillestående retrolyd

GAFFA

Album / BMG Records
Udgivelse D. 15.03.2019
Anmeldt af
Simon Heggum

På papiret er et samarbejde mellem to så forskellige typer som Karen O og Danger Mouse et samarbejde, som burde kunne kaste noget spændende af sig. Begge er indiedarlings fra en svunden tid – tilbage i de forjættede 00’ere, hvor NME, piratkopiering og MySpace stadig var toneangivende i branchen, og hvor begge kunstnere kastede vægtige udgivelser af sig. Begge kunstnere er dog siden blevet etablerede og har siden dengang formået at holde momentum, uden at have overgået fortidens bedrifter.

Det laver Lux Prima ikke om på, for selvom samarbejdet kaster glimt af lykke af sig, så bliver det hele også holdt lidt tilbage af begge kunstneres stilistiske floskler. Karen O’s stemme har altid være et powerhouse inde for de mere beskidte lyduniverser, men placeret i Danger Mouses cinematiske retro-lyd mangler den oftest en afgørende modhager, og selvom O stadig synger godt, er det, som om hun tit drukner i Danger Mouses vanligt overkompressede lydtæppe.

Tydeligst er det på åbneren og titelsangen, der hurtigt druknes i sit ambitionsniveau, hvor selve sangen ikke er stærk nok til den 10 minutter lange The Flaming Lips-tour de force, den bliver placeret i. Højdepunkterne ”Turn the Light” og den rolige ”Leopards Tongue” glimrer ved at give slip i den lettere, bombastiske tone og lave god alternativ pop, som formår at fremhæve begge kunstneres potentiale. ”Woman” bør også nævnes for netop at fremhæve O’s forførende, rå vokal, som den lød i fordums tid på The Yeah Yeah Yeahs' tidlige plader og samtidig føje nye virkemidler til Danger Mouses produktion.

Lux Prima er desværre ikke det powerhouse af et artpop-album, man kunne have håbet på. De åbenlyse inspirationskilder (Ennio Morricone, John Barry, Phil Spector og Motown-musik) er simpelthen for indlysende. Man kunne håbe, at et fremtidig samarbejde ville tippe vægtskålen, og at Karen O’s vokale råhed ville kunne inspirere Danger Mouse til at søge ud af sin komfortzone.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA