x
Matmos: Plastic Anniversary

Matmos
Plastic Anniversary

Plastic er næsten fantastic!

GAFFA

Album / Thrill Jockey Records
Udgivelse D. 15.03.2019
Anmeldt af
Simon Heggum

Vi vader decideret rundt i plastic. I det 21. århundrende er plastic nok det materiale, vi har den største berøringsflade med, samtidig med at det er det mest udskældte materiale. Plastisk forurening er lige så stille ved at udradere naturen og dermed den jord, vi lever på. Det har Matmos taget til efterretning på Plastic Anniversary.

De herrer, og ægtefæller, bag amerikanske Matmos: M.C. Schmidt og Drew Daniels har i små 20 år haft en af de mest vedholdende og underholdende karrierer i eksperimentalmusikken. Konceptet har altid været relativt enkelt: Alle deres plader har et stringent samplekoncept. Stærkest har det stået på A Chance to Cut is a Chance to Cure, som primært var baseret på optagelser fra operationer og hospitaler, og deres sidste egentlige album Ultimate Care II, som primært bestod af samples fra parrets kasserede vaskemaskine. På Plastic Anniversary har duoen denne gang kastet opmærksomheden på alt, hvad der er lavet af plastic.

Matmos’ store force er egentlig ikke deres tendens til samples af reallyd eller eksperimenter. Deres force er at kunne tage disse avantgardistiske virkemidler og bringe dem ind i en melodisk og dansabel nutidig elektronika. Det lykkedes endnu engang på Plastic Anniversary, uden at pladen står distancen til fortidens høje standarder. Således bliver konceptet simpelthen for udvandet, da mange af pladens ellers fint udførte samples er hørt før i andre sammenhænge. Hvor førnævnte plader glimrede ved mere originale lydkilder, er lyden af billiardkugler, sodavandsflasker, balloner og alskens plastic hørt før i andre sammenhænge. 

Det er i mødet med de analoge synths og de clubbede beats på ”The Crying Pit”, knækkende vinyl på ”Breaking Bread” og et New Orleans-dødsoptog for plastic-verdenen på ”Collapse of the Fourth Kingdom”, at pladen for alvor træder i karakter og leverer den konceptuelle kritik af en verden, der er ved at gå under i plastisk forurening. Det er hér, konceptet bliver interessant, og man endelig abstraherer fra de åbenlyse ballon-prutter, silikone-implantater eller sære truthorn, der konstant ligger i baggrunden. Ind i mellem er even til at balancere humor og alvor tæt på at vælte omkuld i cirkus plastique. Dog lukkes pladen flot af på den foruroligende lydcollage ”Plasticsphere”, hvor det er tydeligt, at man befinder sig på en strand, men hvor alle lydene også tydeligt er samples af plastic-skrald. Dæmonisk udført fra plastik-drengene.

Case on point! Jeg går over til papirsemballage fra nu af.

 

 




Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA