x
Blue Foundation: Silent Dream

Blue Foundation
Silent Dream

ANMELDELSE: En bid electronica i forbifarten

GAFFA

Album / KØN
Udgivelse D. 06.04.2019
Anmeldt af
Jens Dræby

Tobias Wilner og Bo Rande har nok aldrig haft ambitionerne om at genskabe magien fra Blood Moon på den nødvendige efterfølger. Faktisk er Silent Dream en decideret lille plade med 38 minutters stemningsfyldt triphop-electronica af samples og små påfund undervejs. Blue Foundation har altid haft omskifteligheden i sit fundament, og i denne omgang har det ledt til en undervældende omgang, der på alle måder er en pauseplade mellem mesterværker. Forhåbentlig.

Det er ærgerligt at konstatere, at det kan høres, hvordan albummet er lavet i forbifarten mellem tre byer over kun tre måneder. I stedet for at få en rå, improviseret og umiddelbar lyd får vi en Foundation-plade, der kun momentært giver noget frækt og elegant, som centerstykket "Where the End Begins", der med sine syv minutter er overraskende poleret, men lang nok til at skabe et koncept om sig selv og med et fast tempo følger op på albummets mest poppede skæring, "Shadow", men bliver absolut nedbrudt af en fortryllende omgang Max Richter på IDM på "Hrönn".

Den største synd på Silent Dream er de usammenhængende numre, der forpuster sig selv i at give staffetten videre til næste lille idé og påfund. De to gutter lader til både at bevæge sig frem og tilbage for bare at stå stille med old-school atmosfæriske Rusko-ting som "Drifted" og kortfattede rå organiske glimt som "Pige". Det er de færreste, der kan køre så fed musik i stilling på tre måneder, men i det store hele er albummet ikke det første, man hiver frem i 2019's landskab af fede og omhyggelige produktioner.  


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA