x
Ikke spor disturbed

Disturbed, KB Hallen, København

Ikke spor disturbed

Anmeldt af Keld Broksø | GAFFA

Okay – Disturbeds åbningssang ”Are You Ready?” ER et fedt nummer! Tæt, catchy, præcist og hårdt som højrefoden mod kæben i en gammel Bruce Lee-film. Disturbed er aktuel med deres syvende studiealbum Evolution. Derfra hitter den slagkraftige kvartet med netop singlen ”Are You Ready?

Det hele er som skåret til et lydspor på MyRock, men er det også originalt, nyskabende? Måske ikke hele vejen, men effektivt er det!

Evolution fulgte op på Immortalized fra 2015, som røg godt op på Billboards Top 200. Ikke mindst på grund af det succesfulde cover af Simon & Garfunkels ballade ”The Sound of Silence”. Den fik vi selvfølgelig også i aftes.

Og nej, det nummer er ikke blandt mine favoritter. Et cover fra et band med så meget stål i blodet må kunne gøre det bedre. Sat op mod ”Are You Ready?” rykkede den oldgamle ballade ikke en meter.

Samme skudsmål får desværre også Genesis-coveret ”Land of Confusion”. Det kan godt være, at der kom lidt ekstra kant og distortion på guitaren i forhold til originalen, men det var så det. Der var ingen nødvendighed, ingen afgørende tilføjelse til det nummer. Hold så op!

Tilbage i sporet kom Disturbeds egne numre. Især de tre ekstranumre løftede det hele derhen, hvor det skulle være fra starten. ”The Light” med tusindvis af lightere og mobiltoner ved netop de ord, ”Stricken,” som sad intenst og skarpt i det stadigt mere raffinerede lydbillede i løbet af aftenen – og til slut ”Down With the Sickness”, som nærmest blev et varemærke for aftenen, hvor der blev talt om alkoholisme, stofafhængighed og depression som noget, man skal hjælpe hinanden af med.

Et par piger blandt publikum, Laura og Pandora, blev endda inviteret på scenen, fordi de havde holdt et skilt op med, at Disturbeds musik havde hjulpet dem til at kæmpe mod depression.

Vi har altså at gøre med fire sympatiske fyre i Disturbed.

Så langt så godt, men der kan også gå lidt Bono-agtig messen i al den kærlighed og hjælpsomhed, som forsanger David Draiman med rigelig snak søgte en pagt med publikum om.

En hel akustisk afdeling sluttende af med netop ”Sound of Silence”. Smukt! Men afdelingen ramte ikke helt den nerve med originalitet, intensitet og ja kreativitet, som får mange andre berømte heavy-ballader til at hæve sig over sødsuppen og får hjerte og smerte til at rime, uden at det gør noget.

Disturbed ramte til gengæld bolden rent, når de gjorde det, som de er bedst til. Det handler om de rå, voldsomme beats, som giver David Draimans kraftfulde stemme netop det spillerum, som klæder den bedst. Numre som ”Indestrucktable” og ”Stupify” efterlader ikke tvivl om, at bandet har noget på hjerte – og at det skal UD.

Vi fik derfor op til ”Stupify” også en messe om, at internettets rigelige bullshit deler folk mere end det forener, men at en aften som i aftes forene,r fordi vi synger de samme sange.

Ja, ja – et gran af sandhed er der i det, og forsimplingen er Draiman tilgivet, fordi vi var ikke i et akademisk auditorium, men i en kogende koncertsal.

Disturbed må gerne have mening og holdning til tingene, men den akustiske afdeling (inklusive et par strygere) – samt en masse snak – var lige ved at kvæle momentum. De tre ekstranumre reddede det hele til slut, og på vej hjem var der glade ansigter. Der blev nemlig leveret med sikker hånd på en måde, som ikke var spor Disturbed. Også lydmæssigt sad det i skabet – især hen mod slut. Det var terapi til min egen beroligelse ved min koncertdebut i den nye KB Hallen, som jo blev genopbygget ovenpå en storbrand. Og godt for det. Der er jo noget ikonisk over netop dette spillested. Glem ikke, at det var den gamle KB Hallen, at Beatles spillede i 1964. Lige så ikonisk blev Disturbeds koncert ikke i aftes, men mindre kan gøre det, og især inkarnerede fans fik, hvad de kunne ønske sig.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA