x
Diamonds Are Forever

Frida Diamant, Spot Festival, Radar, Aarhus

Diamonds Are Forever

Anmeldt af Rasmus Espersen | GAFFA

Køen uden for Radar var lang som aldrig før. Indenfor var der stuvende fyldt og meget højt humør. Der blev klappet, hujet og piftet, da Karrierekanonens vært, Pelle Peter Jensen, introducerede Frida Diamant – navnet på den lille kvinde med den store stemme i front såvel som på det fem mand høje band.

Trods den høje stemning blev der helt stille, da bandet gik i gang med at spille en tung kolos af en storladen åbner, der meget vel kunne hedde ”Lille Barn”. Men da Frida Diamants hæse røst på det helt rigtige tidspunkt åbnede op og blev til en kæmpemæssig gennemtrængende stemme, gik der et sus igennem publikum, og der blev igen hujet og piftet, som hvis AGF lige havde scoret. Det var magisk.

Fra åbningens 60’er-70’er-lyd og store vidder bevægede vi os op i 00’erne og ind på klubben på de to efterfølgende hurtigere, dansable numre. Det var funky, gik lige i hofterne og var særdeles veludført – bandet spillede røven ud af bukserne – men det var ikke særligt spændende. Det er på det langsomme, tunge og storladne, at Frida Diamant virkelig kan noget særligt. Glem hofterne, det er hele kroppen – langsomt svajende fra side til side – som de kan rykke ved.

Det satte de to streger under på fjerde og sidste nummer ”Gigantisk jeg”. Efter min mening det bedste nummer på hele Spot 2019’s playliste. Med sin klagende guitar og store armbevægelser satte den i gang og fortsatte langt ud i fremtiden. Her kom den enorme stemme virkelig til sin ret igen. Med det messende ”flyv væk” afløst af de opløftende James Bond-strygere kunne det nummer fortsætte for evigt. Det burde fortsætte for evigt!

Jeg hørte Annisettes navn nævnt på vej ud fra Radar. Tilsæt Amy Winehouses stage appearance og Katinkas ærlighed, så har man et godt billede på Frida Diamant og en lovende fremtid.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA