x
Mesterværk i mandagsudgave

Built to Spill, VoxHall, Aarhus

Mesterværk i mandagsudgave

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Det amerikanske indierockband Built to Spill fra Boise, Idaho er nostalgisk anlagt. Tilbage i 2008 kunne man opleve dem på VoxHall, hvor de spillede hele deres mesterlige album Perfect from Now On i anledning af albummets 10 års jubilæum, og nu er de så, efter to mellemliggende Danmarksbesøg, tilbage på det i aften halvfyldte spillested for at spille et andet mesterværk i sin helhed, nemlig Keep it Like a Secret, som i år kan fejre 20 års fødselsdag.

Når jeg skriver ”de”, er det med forbehold, for sanger, sangskriver og lead-guitarist Doug Martsch er eneste permanente medlem af gruppen, der på denne tour består af guitarist João Luiz, bassist João Casaes og trommeslager Lê Almeida. Det skal hurtigt vise sig at være et mindre problem, for der er simpelthen niveauforskel mellem Martsch og i hvert fald guitarist João Luiz (som i øvrigt også er bassist i opvarmningsbandet Orua), helt bogstaveligt. Luiz, der primært spiller rytmeguitar, er nemlig mikset noget lavere end Martsch, og derfor udebliver en del af magien fra albummet, nemlig den, der opstår, når de mange lag af guitar – der på albummet alle bliver spillet af Martsch – flettes ind og ud mellem hinanden.

Martsch er til gengæld i god form. Hans karakteristiske lyse stemme står klart i lydbilledet sammen med hans guitar, og han spiller nærmest konstant lead-guitar, når han ikke synger. Hans soloer er lange, fantasifulde og er næsten virtuost spillede, men så kommer der engang imellem lidt kluntethed, der får én til at tænke på Neil Young, hvis stemme Martsch også har visse ligheder med. Til gengæld mangler guitaren som sagt bund og modspil fra rytmeguitaren, der i øvrigt til tider bliver spillet med slide-bottleneck, mens bassen og trommerne udgør en rimelig backing uden at overrumple.

Ud i guitarens krinkelkroge

Built to Spill spiller på deres turné sangene fra Keep it Like a Secret i en ny rækkefølge hver aften. På den måde er sættet på én gang forudsigeligt og overraskende, men det ville ikke gøre mig noget, hvis de spillede sangene i den oprindelige sammensætning hver aften, for rækkefølgen af numrene er jo også en del af den kunstneriske helhed. I aften åbner vi med ”You Were Right” og slutter med den lange, forholdsvis langsomme ”Broken Chairs”, hvor sidstnævnte også afslutter albummet og i øvrigt har lukket hovedsættet ved de fleste koncerter på turnéen. ”Broken Chairs” er også et af højdepunkterne i aften, hvor Martsch virkelig kommer ud i alle afkrogene af sit guitarspil i den heftige outro. Forinden har ”Sidewalk” udstillet niveauforskellene i lyd mellem de to guitarister, da Martsch vil forsøge at skifte en streng, mens João Luiz holder rytmeguitaren i gang på et væsentligt lavere lydniveau. Det ender med, at Martsch får en ny guitar af det i øvrigt veloplagte opvarmningsband Slam Dunk – ja, der er hele to opvarmningsbands i aften.

Efter hele Keep it Like a Secret minus ”Carry the Zero” spiller Built to Spill en håndfuld ekstranumre, hvor især den lange ”Kicked it in the Sun” fra Perfect from Now On er endnu en stærk stund, hvor Martsch atter giver sig god tid til at udforske guitarens krinkelkroge. Fortolkningen af The Kinks-klassikeren ”Waterloo Sunset” er meget charmerende med hele Slam Dunk på kor, mens eneste endnu ikke-spillede sang fra Keep it Like a Secret, ”Carry the Zero”, som ventet sætter punktum for aftenen.

De to sangere og guitarister fra Slam Dunk, der i øvrigt afslutter deres turné i aften og er temmelig kåde – Built to Spill turnerer dog videre – kommer ind og spiller med på outroen, tilsyneladende som en overraskelse for Martsch. Deres guitarer er heller ikke plugget i, så det er rent spil for galleriet, men i betragtning af den lave rytmeguitar er det lidt for sigende for en aften, hvor man nok bliver mindet om Keep It Like a Secret-albummets storhed og Doug Martschs kvaliteter som sanger, sangskriver og ikke mindst guitarist, men hvor magien aldrig indfinder sig for alvor. At Martsch heller ikke siger meget mellem sangene og flere gange bruger temmelig lang tid på at stemme sin guitar, trækker heller ikke ligefrem op, men det er forventeligt og til at leve med. I flere betydninger en mandagskoncert.


Sætliste:

You Were Right

Temporarily Blind

Time Trap

Center of the Universe

Bad Light

The Plan

Else

Sidewalk

Broken Chairs

Ekstra:

So

Three Years Ago Today

Kicked it in the Sun

Waterloo Sunset (The Kinks-cover)

Carry the Zero

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA