Rammstein: Untitled

Rammstein
Untitled

Industriel-effektiviseret europæisk elendighed

GAFFA

Album / Universal Music
Udgivelse D. 17.05.2019
Anmeldt af
Simon Nielsen

(Albummet udkommer 17. maj)

Der er gået ti meget lange år, siden Rammstein sidst udgav et album. I min verden er det så længe, at Liebe ist für alle da hører en anden tid til. I dag har Europa bevæget sig endnu længere ned i toilettet end for ti år siden. Den stigende udbredelse af nynazisme, frihedskæmpere med brændende helligbøger i hænderne og en værdipolitik, der for længst er kørt totalt af sporet, har præsenteret sig som et overflødighedshorn for Rammstein, der lever af den slags elendighed. Og på albummet, der refereres til som das neue Album, gør Rammstein lige præcis det. De tager al forfærdelighed fra verdenssamfundet og tilsætter det tysk, militant industrialisme.

Det jødiske samfund blev for få uger siden forfærdet over den såkaldte trivialisering af Holocaust i videoen til "Deutschland", der underlagt maniske synths åbner albummet og præsenterer den forestående forestilling. "Deutschland" og "Radio" bevæger sig fuldstændig efter den bog, der stadig ikke er blevet kedelig og fastslår Rammsteins talent for at skrive popnumre, men som symfoniske "Zeig dich" åbner sig, bevæger Rammstein sig gradvist tilbage igennem sit bagkatalog, som sætter sig solidt på albummets udtryk. Fra "Zeig dich" og over "Ausländer" mødes den symfoniske energieksplosion fra Mutter med den mekaniske industrialisme fra Herzeleid og Sehnsucht, der ikke alene understreger Rammsteins militante udtryk, men samtidig fremhæver "Ausländer" som et fjendtligt nik til fremmedforskrækkelsen.

Selvom vi i dag kender Rammstein lidt bedre end for 20 år siden, formår de tyske industrial-mestre stadig at provokere ved at trække civilisationens vederstyggeligheder ind i en række kompositioner, der sidder massivt i ansigtet. På det nye album mødes jeg af et band, der kender sin plads i metalkulturen mere end nogensinde før. Rammstein holder sig det, der virker, og de gør det på et niveau, der ikke har været så højt siden Reise, Reise. De holder sig fra de udvandede klichéer, der på "Sex" ellers lå lige for, og den åbenlyse søgen efter originalitet er desuden med til at gøre numre som "Puppe" og "Tattoo" mere interessante.

Rammsteins nye album er kulminationen på ti år, der har været ventetiden værd. Albummet vidner om et band, der er langtfra færdige, og igennem 11 numre trækker bandet på det bedste af det, der for tyve år siden var med at skabe dem. Det er tysk industrialisme effektiviseret til år 2019, men det er stadig lige så møgbeskidt som et kulkraftværk.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA