x
Forvirrende rodebutik

Rod Stewart, Jyske Bank Boxen, Herning

Forvirrende rodebutik

Anmeldt af Troels Frøkjær | GAFFA

Lad mig sige det, som det er: Den første time af koncerten var stort set en pine at komme igennem. Som stor fan af Rod Stewarts bedste materiale sad jeg og undrede mig. Hvorfor gider han gå på scenen, når han tydeligvis ikke rigtig gider?

Hele set-uppet var pinligt. Som en vittighed over et Las Vegas-show. Lyden var sølle, mandens stemme svag, og han virkede uoplagt og ligeglad. 12 mand og kvinder var de på scenen. Mændene i ens lyserødt tøj og hvide kondisko. Kvinderne var ikke bare ens klædt på i sølvfarvede kjoler, nej de var også lige høje og havde den samme længde lyse hår, så de mere lignede Barbie-dukker end kvinder med sjæl og hjerte. Det var svært at tage alvorligt, tydeligvis også for hovedpersonen selv, der gik lidt småforvirret omkring og snakkede med sig selv mellem numrene.

En af de smukke gamle sange, ”You Wear It Well”, blev sunget helt uden sjæl, og ”Forever Young” viste med al uønskelig tydelighed, at det var den 74-årige Rod Stewart ikke.

Under den underskønne "Maggie May" blev teksten blæst op på skærmen bag bandet, så man kunne synge med. Det var der dog ingen, der gjorde, så vidt jeg kunne høre. Men publikum klappede dog med i slutningen af sangen. Heller ikke under denne sang virkede Rod Stewart nærværende. Det mest nærværende øjeblik var, da han inden han startede sangen med et smil fortalte, at nummeret var fra 1971, ”samme år, som min kone er født!”

Pludselig tog Rod Stewart ejerskab

Men så skete der pludseligt noget helt uventet. På sangen ”I’d Rather Go Blind” tog Rod Stewart virkelig ejerskab over sangen, og vi hørte pludselig, hvor vidunderlig en sanger og fortolker Rod Stewart kan være, når han ellers gider. Wow, hvor var det smukt – det gik lige til hjertet. Meget sigende var det første gang, at lyset var slukket på scenen, på nær en enkelt spot, og det var med til at gøre, at man kunne koncentrere sig om sangen uden alt det tåbelige tivoli. Hvor gjorde det godt.

Derefter havde roden tilsyneladende også igen brug for en pause og et tøj- og sceneskift, og imens spillede bandet det instrumentale film-teama fra filmen ”Going Home” – musik af Mark Knopfler – og man sad blot og tænkte: Hvorfor? Sikke en rodebutik!

Så kom det akustiske sæt, som var hele koncerten værd. Det bestod de fire mageløst smukke sange: ”I Don’t Wanna Talk About It,” Cat Stevens' ”The First Cut Is The Deepest,” Your In My Heart” og til slut Van Morrisons smukke smukke kærlighedssang ”Have I Told You Lately (That I Love you)” – hvor Rod Stewart efter en meget smuk og stærk guitarsolo leverede en vokalpræstation, der gav hele salen kuldegysninger.

Børnefødselsdag

Derfra blev koncerten igen en underlig børnefødselsdag med balloner og fodbolde skudt ud til publikum med sangen ”Sailing” som den eneste undtagelse fra ligegyldighederne. Men da havde vi trods alt tilgivet briten så meget, at vi godt kunne rocke lidt med på ”Da Ya Think I’m Sexy” og nyde de svingende numser og det okay swingende funky disko-nummer, som det jo er. Selv på en tirsdag.

Alt i alt en underligt forvirrende koncertaften på en tirsdag, som Rod Stewart meget betegnende mente var en onsdag.

 

Sætliste

  1. Infatuation
  2. Some Guys Have All the Luck
  3. Young Turks
  4. Hole in My Heart
  5. Tonight's the Night (Gonna Be Alright)
  6. You Wear It Well
  7. Forever Young
  8. Rhythm of My Heart
  9. The Killing of Georgie (Part I and II)
  10. Maggie May
  11. Tonight I'm Yours (Don't Hurt Me)
  12. I’d Rather Go Blind
  13. Going Home: Theme from Local Hero
  14. I Don't Want to Talk About It
  15. The First Cut Is the Deepest
  16. You're in My Heart (The Final Acclaim)
  17. Have I Told You Lately
  18. I Love Rock 'n' Roll
  19. Twistin' the Night Away
  20. Sailing
  21. Da Ya Think I'm Sexy?

Ekstra:

  1. Baby Jane

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA