x
John and Yoko: Wedding Album

John and Yoko
Wedding Album

ANMELDELSE: John & Yoko: En bid af bryllupskagen

GAFFA

Album / Secretly Canadian
Udgivelse D. 26.04.2019
Anmeldt af
Henrik Friis

For tre år siden startede mærket Secretly Canadian sine genudgivelser af Yoko Onos albums. Også eksperimental-albummene lavet sammen med John Lennon, hvor det tredje og sidste – Wedding Album – er udkommet i forbindelse med 50-året for parrets bryllup. Alle genudgivelser på foranledning af parrets søn Sean Ono Lennon.

Lidt info-intro må til i de her tilfælde: En ren musikalsk bedømmelse af fælles-udgivelserne giver ingen mening. Albummene var statements og skal ses som et hele sammen med de tos øvrige aktiviteter. Det reelt sidste Beatles-album Abbey Road blev indspillet i akkurat samme periode, og Lennon var i fuld gang med at vride sig fri af Beatles-spændetrøjen og ville have lov til at arbejde på helt andre måder – bl.a. med kommentarer til en helt gal verdensorden. Han fortalte de andre beatler, at han forlod gruppen, både inden Abbey Road og dette Wedding Album kom på gaden.

Genudgivelserne er også udspil, der beskriver Yoko Onos avantgarde-udtryk, og hvordan det efterhånden formede sig via samværet med rock-legenden (som hørt med Plastic Ono Band) – uden at miste oprørstrange. Som hun selv sagde: “I like to fight the establishment by using methods that are so far removed from establishment-type thinking that the establishment doesn’t know how to fight back.”

Bryllupspladen har to numre. På forgængeren Unfinished Music Vol. 2 havde de to optaget deres lille fosters hjertelyd inden den efterfølgende abort (efterfulgt af to minutters stilhed!). Her på tracket "John and Yoko" er det de tos hjertelyde, der svinger ind og ud af takt med hinanden som en skæv hæs ”bund”, mens de skiftevis hvisker, siger, skriger hinandens fornavn. Drillende, bønfaldende, lidende, fnisende, drømmende, angrende, forelskede, rasende, grinende, alvorlige, liderlige, anklagende, tilgivende…. Man kan også kalde det John og Yokos egen omskrivning af vielses-ritualets ord om at elske ”i medgang og modgang”. Alle farver er der, og nu knap 50 år efter udgivelsen fremstår det eksperimenterende nummer stadig skiftevis spøjst, overdrevent, ligegyldigt eller underligt intimiderende. Men godt 22 minutter er nok!!

Anden album-side ”Amsterdam” er mest optagelser fra parrets syv dage lange bed-in i den hollandske hovedstad efter parrets bryllup i Gibraltar. Dybest set bare en reportage-collage og langt fra et egentligt eksperiment.

Eneste ”musikalske” er Yokos solo-hymne ”Lets Hope For Peace” (mens John hvisker/råber ”Peace”) og mini-brudstykker som country-bluesede "Goodbye Amsterdam Goodbye", en bid af Beatles-sangen "Goodninght" og et par andre krummer (vi snakker sekunder – ikke mere).

Ellers er det en blanding af de tos pludren, mens de får room service (te og toast-brød), bliver interviewet af journalister om formålet med deres bed-in og ønske om at bruge humor i stedet for vold. Eller lade håret gro (!). Som Lennon sagde efterfølgende: "It was like our sharing our wedding with whoever wanted to share it with us. We didn't expect a hit record out of it... … You know, people make a wedding album, show it to the relatives when they come round. Well, our relatives are the... what you call fans, or people that follow us outside. So that was our way of letting them join in on the wedding". Det understreges også af album-indpakningen, der bl.a. indeholder kopi af vielsesattest, foto af bryllupskagen og fra bed-in’en i Amstardam m.v.

Klart kun for ultra-samlere. Det mindst eksperimenterende af de tre duo-albums og uden ekstra godter til at lokke. Opsøg hellere Yoko Onos efterfølgende solo-udspil, der viser langt mere særpræg og kant.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA