ANMELDELSE: Love to love Moroder

Giorgio Moroder, Store Vega, København

ANMELDELSE: Love to love Moroder

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Discolegenden fik Vega til at koge med sit bagkatalog af hits

Han trisser rundt på scenen i sine røde sko, som en mellemting mellem Herbert von Karajan og James Last. Giorgio Moroder griber indimellem mikrofonen, brummer med eller synger kor på den perlerække af hits, som han har skrevet. Men ellers er han kapelmesteren, der dirigerer sit fremragende orkester gennem det livsværk af sange, han har skabt som producer og sangskriver. Giorgio Moroder, der lige er fyldt 79, lever når musikken spiller, bassen kører og storetrommen leverer et beat.

Det kom glød i de gamle øjne under det strittende grå hår, når publikum i Vega gik amok til hans hits som en sanger og to sangerinde leverede fra scenen. Moroder lagde for i det kitchede hjørne med sin bublegum-klassiker ”Looky Looky” fra 1969,  og derefter fik vi anekdoten om Donna Summer, der måtte kaldes tilbage til studiet for at stønne i mørket, før orgasmeklassikeren ”Love to Love You” kom i kassen.

Moroder jonglerede derefter med publikum med rene 80'er-pophits som ”Never Ending Story”, ”Together In Electric Dreams” og ”Take My Breath Away”.

Indimellem smed han sine techno-tango-tracks ind i sættet, og med taktstokken i hånden fik han salen til at gå amok til ”The Chase”, fra Midnight Express, ”Giorgio by Moroder”, der sammen med Daft Punk hev ham ud pensionstilværelsen, og ikke mindst hans musikalske historiefortælling om Donna Summers ”I Feel Love”, der her 40 år efter release stadig står som sound of the future.

Imponerende var det, at de tre sangere kunne gå ind og levere vokaler, der var så fremragende, at de i det mindste kunne måle sig med originalversionerne.  Det satte Moroder i relief, da han som Vorherre fik David Bowie og Donna Summer til at gå musikalsk igen på henholdsvis ”Cat People” og ”MacArthur Park” til sidst i showet. Fra graven genopstod en af rockens største vokalister og poppens ukronede discodronning – og det var elegant uden at forstyrre gravfreden.

Moroder satte punktum med dance-klassikeren ”Hot Stuff” og sit post-punk-epos ”Call Me”, som Blondie i 1980 lagde vokaler til.

Giorgio Moroder er en levende legende, og det spiller han på og med i sit show, der er en noget usædvanlig liveforestilling, men han slipper af sted med det, fordi han netop er en af musikhistoriens helt store ikoner. Med et suverænt, swingende partyband satte Moroder med charme og smil brand i Vega med sit imponerende bagkatalog, som er en svær størrelse at matche. Og vi, der var i Vega, kan til alle dage sige, vi var der – og vi så ham i levende live, ham Moroder. 

Giorgio Moroder proklamerede, at koncerten i Vega var den sidste på hans første verdensturné, men han har ikke har planer om at gå på pension, for han er alllerede tilbage på Tinderbox om en måneds tid.

Så her har du chancen for at danse en tur ned ad memory lane…

Sætliste:

(Theme from) Midnight Express

Looky Looky

Love To Love You Baby

Never Ending Story

Bad Girls

On The Radio

The Chase

Together In Electric Dreams

From Here To Eternity

Flashdance… What A Feeling

Giorgio By Moroder

Take My Breath Away

Danger Zone

Right Here, Right Now

I Feel Love

Cat People

MacArthur Park

Last Dance

Ekstranumre:

Hot Stuff

Call Me

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA