x
Gennemført show for øjne og ører, men ikke for dansefødder

Solange, Heartland Festival, Greenfield Stage

Gennemført show for øjne og ører, men ikke for dansefødder

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Arkivfoto, billeder fra koncerten er på vej

Efter en dag med en meget præcis tidsplan på Greenfield-scenen er der dømt et kvarters forsinkelse, inden Solange går på som sidste navn på Heartlands første dag. Det er da også premieren på den texanske sangerinde og sangskrivers Europaturné, vi er vidner til, og hun stiller op med en større scenografi i to etager og en kæmpestor kugle i loftet – en jordklode skal den måske symbolisere?

Omsider kommer hendes band på ind på scenen. Det består af i alt ni medlemmer – to keyboardspillere, guitarist, bassist, trommeslager, trombonist, trompetist samt to korsangerinder, og derudover har hun medbragt seks dansere, fem kvinder og en mand. Scenografien er helt hvid, alle på scenen er klædt i sort, og til allersidst kommer Solange selv på scenen – man er vel diva.

Imidlertid kommer stjernen uheldigt fra start, da der slet ikke er skruet op for hendes vokal, da hun begynder at synge. Problemet bliver dog hurtigt løst, men alligevel forbliver Solanges stemme lidt for lav i mikset. Det er synd og skam, for hun har virkelig en smuk soulvokal, som ubesværet kan nå op i det helt lyse register, selvom hun måske ikke har samme fylde og dybde som hendes endnu mere kendte storesøster Beyoncé. Det samme gælder hendes to korsangerinder. Oven i købet er der kød på hendes tekster, især sangene fra hendes næstnyeste album, det race- og kønsbevidste A Seat at the Table, der udkom på et tidspunkt, hvor USA var hærget af flere racistiske mord og deraf følgende optøjer.

Er lyden ikke helt på plads i starten, er der noget at se på. Både dansere og musikere har indøvet en større koreografi, og Solange og korsangerinderne ryster først rytmisk deres lange hår, som man altså ikke skal røre ved ifølge titlen på et af Solanges hits, "Don't Touch My Hair", som også kommer hen mod slutningen af sættet. På podiet bag dem ryster danserne kort herefter deres balder i bedste twerking-stil, og det vækker noget større jubel blandt publikum end musikken, der mere appellerer til nærlytning end dans.

Solanges særlige tag på r&b og soul er ballader og midt-tempo-sange med mange spændende musikalske detaljer, ikke helt ulig Frank Oceans Blonde-album. Musikerne spiller fremragende, flere sange glider over i hinanden, og lyden er fin, om end den godt måtte have været højere, og det gælder som nævnt også Solanges stemme, der aldrig får helt den plads, den fortjener.

Den smukke "Cranes in the Sky" er et af højdepunkterne, og da koncerten har varet i tre kvarter, tager stemningen et markant drejning, da Solange spiller sit hidtil største hit på disse kanter, "Losing You". Den eneste sang i sættet, der nærmer sig up-tempo. Det får omsider gang i pladsen, men vi bliver hurtigt bragt til ro igen med blandt andet førnævnte "Don't Touch My Hair", og efter en time er det hele slut. En gennemført musialsk og visuel oplevelse med lidt for lav vokal, men ikke ligefrem festmusik og dermed måske lidt af et antiklimaks som afslutning på Heartlands første dag. Men på den anden side: Festivalen appelerer jo til et feinschmecker-publikum, der godt kan tåle at blive udfordret. En ting er dog sikkert: Havde Solange fremført samme show inden døre for et siddende publikum, eksempelvis i DR Koncerthuset, og havde mikset vokalen lidt længere frem, havde hun fået en stjerne mere.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA