x
Vaklende start, men historien endte godt for countrylegenden

Kris Kristofferson & The Strangers, Heartland Festival, Greenfield Stage

Vaklende start, men historien endte godt for countrylegenden

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Countryveteranen Kris Kristofferson har været en hyppig gæst herhjemme i de senere år, hvor han både har optrådt i København, Aarhus, på Roskilde Festival og sågar Randers og Vejle. Det har dog i alle tilfælde været helt alene, men nu har han slået sig sammen med Merle Haggards gamle backingband The Strangers, der blev arbejdsløse, da deres chef afgik ved døden i 2016. Altså lidt, som hvis Sebastian fik Kjukken som band.

Kristofferson er 82 år, men holder sig godt, og det virker faktisk, som om hans nye band har fået ham til at stramme sig lidt op. Da jeg oplevede ham i Musikhuset Aarhus i 2016, spillede han sine sange så langsomt, at de til tider var ved at gå helt i stå, men det er ikke noget problem i aften. Det er det til gengæld, at lydniveauet er alt for lavt, da Kristofferson & Co. går på scenen. Ligesom da Patti Smith og Van Morrison spillede på samme scene sidste år, som om de ældre navne og deres formodentlig mere eller mindre jævnaldrende fans ikke kan tåle for meget power?

Til gengæld er pladsen ikke mere fyldt, end at man let kan komme ret tæt på scenen, hvor lydniveauet er tåleligt, selvom man skal kæmpe med snakkende gæster i nærheden. Der er dog problemer med Kristoffersons guitarkabel, der knaser gevaldigt i åbningsnummeret "Shipwrecked in the Eighties". Det bliver heldigvis hurtigt løst, og man kan konstatere, at Kristofferson stadig, trods årenes slitage, har en rimelig del af sin stemme tilbage, i hvert fald alderen taget i betragtning. Han er også omgivet af tre solide musikere: Scott Joss på violin, kor og lejlighedsvis akustisk guitar, Doug Colosio på keyboard og Jim Christie på trommer. De swinger, men der er dog fortsatte lydproblemer, hvor både Kristofferson og Colosio forsvinder fra den ene højttaler et par gange i de første par sange. Heldigvis bliver også den udfordring løst, men vi skal et godt stykke ind i koncerten, før Scott Joss' ellers virtuost spillede violin træder tydeligt frem i lydbillledet. Så sidder den omsider også i skabet, og efter en halv times tid synes lyden også at være blevet højere generelt og nogenlunde acceptabel.

Med alle lydmæssige kvababbelser overstået er det omsider muligt at nyde koncerten, og fra da af er Kristofferson og band en fornøjelse. Inden koncerten har konferencier Henrik Aagaard fra P6 Beat sagt, at Kris Kristofferson er den slags autentiske person, som Ghita Nørby efterlyste i sit sagnomspundne interview med Iben Maria Zeuthen i Radio24Syv. Det er vanskeligt at være uenig, for Kristofferson har trods alt landet en helikopter i Johnny Cashs have for at få ham i tale (han var dog ikke hjemme), skrevet hundredevis af stærke sange, er blevet fortolket af nogenlunde lige så mange kunstnere, blandt andre Janis Joplin og Johnny Cash, har modtaget tre Grammyer og en Lifetime Achievement Grammy, haft talrige filmroller og været gift tre gange og fået otte børn, for nu bare at nævne nogle få højdepunkter.

På en time kommer vi forbi omkring 20 sange, herunder en håndfuld Merle Haggard-covers, og niveauet er højt hele vejen. Melodiske, melankolske og i ordets bedste betydning sentimentale sange om hjerte og smerte, og om at drukne sidstnævnte, fra før verden gik af lave. Klassikere som "Me and Bobby McGee" og "Help Me Make it Through the Night" får vi ret tidligt, før lydniveauet er acceptabelt, mens "Sunday Morning Coming Down" og "For the Good Times" glider anderledes let ned. Kris Kristofferson kigger fra tid til anden ned i teleprompteren med sangtekster, men det er tilgiveligt for en mand på 82. 

Kristofferson er ikke ligefrem snakkesalig mellem sangene, men han får dog sagt tak nogle gange og også rost folks klappen under "Sunday Morning Coming Down". Han slutter meget passende med "Please Don't Tell Me How the Story Ends", men denne aften, der begyndte lidt famlende, ender i hvert fald godt. Men skru lige op fra første nummer næste gang, tak.

Sætliste:

1. Shipwrecked in the Eighties

2. That's the Way Love Goes

3. Darby's Castle

4. Me and Bobby McGee

5. Here Comes that Rainbow Again

6. Help Me Make it Through the Night

7. Okie from Muskogee

8. Casey's Last Ride

9. From Here to Forever

10. Daddy Frank (The Guitar Man)

11. Loving Her Was Easier (Than Anything I'll Ever Do Again)

12. I'd Rather Be Sorry

13. Sing Me Back Home

14. The Pilgrim, Chapter 33

15. I Think I'll Just Stay Here and Drink

16. Sunday Mornin' Comin' Down

17. For the Good Times

18. A Moment of Forever

19. Why Me

20. Please Don't Tell Me How the Story Ends

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA