x
Britpop-helt skrabet helt ind til benet

Richard Ashcroft, Heartland Festival, Greenfield Stage

Britpop-helt skrabet helt ind til benet

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Heartland Festival har ikke ligefrem skiltet med, at eftermiddagens koncert med Richard Ashcroft er en akustisk solokoncert, som i Ashcroft helt alene på scenen. Det fremgik ganske vist af pressemeddelelsen, da det blev offentliggjort, men det står ikke i kunstneromtalen på festivalens hjemmeside. Men lad gå. Det er en gammelkendt sandhed, at en god sang kan spilles på en akustisk guitar, den vil stadig holde, og det synes også at være rationalet bag dagens koncert. Det er i hvert fald det, Ashcroft siger på et tidspunkt under koncerten, hvor han understreger, at han gerne vil prøve at spille helt nedbarberet, uden "fucking fyrværkeri". Det kan selvfølgelig også være en spareøvelse, simpelthen for at kunne sælge sig selv tilpas billigt til diverse festivaler, men jeg vil gerne tro det bedste om folk, så lad os bare tage Ashcrofts ord for gode varer.

Når jeg lyder lidt skeptisk, skyldes det, at der ikke umiddelbart er noget, der lægger op til, at Richard Ashcroft skal fremføre sine sange akustisk. De har altid været spillet med stor bandlyd, uanset om det har været med hans gamle band The Verve, eller på hans soloplader. Og jeg har aldrig tænkt på Ashcroft som en udpræget stor guitarist. Det er han heller ikke, viser det sig. Jo, han spiller da udmærket rytmisk huggende akkordspil på sin akustiske Gibson, der i øvrigt har en flot lyd, men han kaster sig på intet tidspunkt ud i det mere krævende fingerspil og virker i det hele taget ikke dygtigere end gennemsnittet af guitarister på denne festival. Han skal tilmed have en roadie til at stemme for sig undervejs.

Til gengæld står stemmen stadig. Den let klagende vokal, som vi husker fra slutningen af britpoppens storhedstid, har bevaret fordums fylde, og så sikrer det sparsomme setup, at vi tydeligt kan høre de ganske velskrevne tekster. Ashcroft lægger ikke skjul på, at han godt ved, at hans storhedstid var med The Verve i slutningen af 90'erne, og sangene fra det storsælgende album Urban Hymns fra 1997 fylder godt på sætlisten, ja, faktisk halvdelen af den. Koncerten åbner da også med "Sonnet" fra selvsamme album, og undervejs kommer vi forbi "Space & Time", "Lucky Man" og storhittende "The Drugs Don't Work" og "Bitter Sweet Symphony" fra hovedværket. Vi får dog også sange fra solokarrieren, blandt andet "They Don't Own Me", hvor Ashcroft improviserer lidt og synger "Facebook don't own me, Google don't own me" og dermed skærer tekstens udmærkede anti-konforme budskab ud i pap. Han har faktisk heller ikke en kunsterside på Facebook i skrivende stund, men det har The Verve trods alt.

"Music is Power" er titlen på et af de andre, udmærkede numre, og det må man jo give Ashcroft ret i. Han får da også til tider gang i fællessangen, dog mest på The Verve-sangene. "Bitter Sweet Symphony" afslutter sættet og bliver dedikeret til "Mick and Keith, der hjalp mig med at få retten til sangen tilbage". Ashcroft henviser her til et nyligt forlig, hvor han omsider nu slipper for at betale penge til Jagger og Richards og ikke mindst deres afdøde manager Allen Klein, fordi han i sin tid samplede mere af en orkesterindspilning af The Rolling Stones' "The Last Time" til "Bitter Sweet Symphony", end han havde fået lov til. Der var mange kugler, der gik hans næste forbi på den konto. I dag får vi sangen helt uden det karakteristiske samplede strygerarrangement, og den fungerer også uden, men det er nu svært ikke at høre det for sit indre øre og savne det lidt.

Richard Ashcroft slutter med at sige, at han nok skal komme tilbage inden længe med stort band igen, og det vil jeg glæde mig til – nu er det bittersøde pengetræ jo atter begyndt at skyde. For ja, sangene holder også i de skrabede udgaver, men dagens koncert var alligevel lidt som at se en farvefilm i sort-hvid. Eller som at se en dygtig gademusiker på en stor scene.

Sætliste:

Sonnet

Space & Time

They Don't Own Me

A Song for the Lovers

Birds Fly

Lucky Man

Music is Power

The Drugs Don't Work

Hold On / Break the Night With Colour (medley)

Bitter Sweet Symphony

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA