Smurt ind i zef og klam kærlighed

Die Antwoord, Heartland Festival, Greenfield Stage

Smurt ind i zef og klam kærlighed

Anmeldt af Simon Nielsen | GAFFA

At kalde Die Antwoord for god smag, ville uden tvivl være en stor, fed løgn. Det sydafrikanske pseudoægtepar er lige så dårlig smag, imens de vrider sig i deres junkielækre kroppe iklædt hvidt, som de er hver deres white trash koryfæ. Det er det absolut længste, vi kommer fra finkultur, og derfor fungerer Die Antwoord som den spytklat lige midt i ansigtet hos den kulturelle elite, der lørdag aften er ved at have tømt den sidste flaske rosé.

Ninja og Yolandi vælter rundt på scenen til et soundtrack af tung bas og hyperenergiske rytmer, der når omkring alt imellem eurodance, trap og diverse afarter af techno. Den klamme kærlighed mellem de to frontfigurer skylder udover publikum, som kvitterer med hænder i vejret, imens G-Boy tilføjer en smule struktur til det gennemført kaotiske sæt. De musikalske referencer er smidt totalt op i luften, og henover ”Ugly Boy” og ”I Fink U Fine” er det lidt som om, at Die Antwoord har taget alt det, der gør sig dårligst for musikkulturen og kastet det ned i en gryde tilsat sydafrikanske kropsvæsker. Men det, der foregår på scenen, er samtidig et forfriskende indspark på en festival, hvor det aldrig rigtig bliver vovet. Det hele er meget stuerent på Heartland Festival, og den minimale form for provokunst, der florerer på festivalen, er stadig mere hyggelig, end det er beskidte tanker. Men Die Antwoord er konfrontationen med det forkerte. Det sætter de tankestrømme i gang, der normalt ties ihjel.

I dynamikken mellem Yolandi og Ninja skabes der lige så mange kontraster, som det udtrykker den forbudte kærlighed. Det er én lang kærlighedshistorie mellem to sociale misfits, og den formidlede energi på scenen skylder indover publikum som et skud narko. Lige så ustruktureret og formløst, som sættet undervejs kan virke, lige så forfriskende kaotisk er det i en tid, hvor der stræbes efter det perfekte. De groteske og overenergiske rytmer er sat i verden for et publikum, der skal gå totalt amok, og henover pladsen opstår de utallige nuancer af galskab, som Die Antwoord har sat sig for at skabe.

Ninja vælter rundt ovenpå publikum, imens han vræler ind i mikrofonen og er den billedlige desperation mod Yolandis kvindelige overlegenhed. Musikkens direkte budskaber er sekundære i et sæt, hvor sex og drugs er altoverskyggende og uden tvivl rykker i kroppen på et publikum, der for længst har sænket paraderne. Det er en direkte penetrering af finkulturen, der ser Egeskov Slot smurt ind i zef.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA