x
Kom med!

Hop Along, NorthSide, Blue Stage

Kom med!

Anmeldt af Andreas Jensen | GAFFA

Årets NorthSide Festival åbnede for det musikalske repertoire, torsdag eftermiddag klokken 14, med det Philadelphia-amerikanske indierock-band Hop Along. Solen og den nærmest skyfri himmel spåede positive tegn for en god festival, og den var også i denne stemning, at Hop Along gik til publikum.

Om end der ikke var flere end et par hundrede eller tre festivalklare mennesker i spredt beplantning omkring scenen, emmede forsamlingen af engagementet og tilstedeværelse, ligesom bandet også udviste stil og ynde i deres elguitarglidende, til tider nærmest 90'er-grunge-orienterede passager. Men ikke med samme vrede. Nærmere som en glædelig melankolsk aggressivitet, der nærmest virkede inviterende.

Indlevende start

Det var med et publikums uformelle, men dog årvågne og gyngende deltagelse, at de første fadøl røg ned til Frances Quinlans stemme. Den har sin helt egen dragende karakter. Hendes stemme er nemlig ret svær at sætte i en bestemt boks, og dette er også, hvad der ofte nævnes som særkende i anmeldelserne af bandets musik.

Først bed man mærke i hendes hæse, ru stemme, der fik tankerne hen mod en mere tidstilpasset Janis Joplin. Denne skulle hurtigt blive afløst af hendes rene, lyse stemme, der dog hele tiden har skiftets kant i sig.

Bandet, som i 2005 startede som et en-kvindes soloprojekt, udgøres i dag af fire medlemmer, hvor Frances Quinlans mangesidede vokal nu har fået opbakning af trommeslager, bassist og en glidende elguitar. Frances selv stod på scenen bevæbnet med en klassisk jazzguitar.

Dette samarbejde syntes at virke særdeles godt for hendes stemmes skæve intonationer, der i dette spil kontinuerligt komplementeredes af f.eks. elguitarens røde glidende og legende tråd. Og her skal lige nævnes de forskelligartede soundscapes, han kunne drive ud af sin guitar, hvor øjet søgte klarinet og keyboard, men endte på hans fingres strengeleg. 

Påskønnet

”Thank you, We appreciate this. We are a long way from home...”

Frances Quinlan havde kontakt til publikum, men det var ikke en ”lølølø-koncert”. Hop Along udviste en vis indadvendthed, men bød samtidig publikum ind til at følge med. Et interessant band, der måske funger rigtig godt på mindre spillesteder, men godt kan klare en blå udendørs scene på North Side en torsdag eftermiddag. Publikum takkede med pift og applaus, og bandet kvitterede med smil, tak og nærværende øjenkontakt. En god start.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA