x
Rutineprægede sydstatsrockere leverede varen i Esbjerg

Blackberry Smoke, Tobakken, Esbjerg

Rutineprægede sydstatsrockere leverede varen i Esbjerg

Anmeldt af Alexander Test Hemstedt | GAFFA

Efter en fin opvarmning af supportbandet Junkyard Drive går aftenens hovednavn på scenen. Blackberry Smoke spiller en lækker blanding af klassisk rock, blues, country og folk. Dertil skimmer en amerikansk sydstatsstemning igennem, siden bandet kommer fra Atlanta i Georgia.

Sættet starter med sangen "Nobody Gives a Damn", som allerede er meget karakteristisk for ovenstående genrebeskrivelse. Publikum i Esbjerg tager godt imod orkestret, og man mærker også, at bandet nyder at stå på scenen i Esbjerg i forbindelse med et headliner-show.

Med bandets turnéplan in mente er koncerten i Esbjerg højst sandsynligt en velkommen afveksling fra festivaljobbene og opvarmningstjanserne hos blandt andet Bon Jovi og Lynyrd Skynyrd. Kontrasten er formentlig stor, når man for to dage siden delte scenen med Bon Jovi på et stadion i Stockholm og denne fredag aften står på Tobakkens store scene. Dog gør disse mere intime rammer noget rigtig godt for sangenes dynamik, der for anmelderen at se virker meget bedre i et lukket rum end under åben himmel.

Cadeau til bookeren på Tobakken, der klogt udnyttede de andre landsdeles "festivalbelastning" i de kommende uger og dermed fik Blackberry Smoke hentet til Sydvestjylland. Der er en god vibe og energi hele vejen igennem. Særligt skal numrene "Waiting for the Thunder" og "Payback" nævnes, og de får publikum til at være godt med på Tobakken i aften. Alt i alt skal publikum i det hele taget roses, fordi de fleste tilskuere rent faktisk tier stille og lytter til bandet. Det er desværre blevet noget bemærkelsesværdigt efterhånden nu til dags. Sættets fokus ligger hovedsageligt på bandets nyeste udgivelse Find a Light, som blev udgivet i 2018.

Rutinepræget

Selvom Blackberry Smoke består af dygtige musikere, så er musikken i det knap to timer lange sæt ret ensformig, og sangenes tempo og rytme skifter næsten ikke overhovedet undervejs. Indimellem ser man folk blandt publikum gabe. Et nogenlunde cover af Beatles-sangen "Come Together" var fint, men tempoet var igen det samme.

Forsanger Charlie Starr kommer af og til lidt tættere til fansene på de første rækker, mens hans fire bandkollegaer ligner mere nogle professionelle musikere, der spiller deres ting, men det er så også det. Bassist Richard Turner står mere eller mindre klistret op ad sin forstærker under hele koncerten, når han ikke skal synge backingvokaler. Det ene er at være en ”for-cool-til-alt-bassist”. Det andet er at virke, som om man er på kontoret. Det virker alt i alt yderst rutinepræget uden særlig stort overskud. Hvis man på den anden side elsker denne distance mellem band og publikum med sydstatsattitude, er man gået det rette sted. Det er nok en smagssag.

Alt i alt stod anmelderen mellem tre (acceptabelt) og fire (godt) GAFFA-stjerner og ender på fire, fordi særligt Charlie Starr hev den sidste stjerne hjem. Og ikke mindst på grund af bandets lydmand, der sørgede for en fremragende lyd på Tobakken.

Sætliste:

Nobody Gives a Damn

Six Ways

Good One

Thunder

Rock and Roll Again

Let it Burn

Medicate My Mind

Crimson Moon

Sleeping Dogs

Run Away

Ain't Got the Blues

Payback

Wheels Fall Off

Restless

One Horse Town

Like an Arrow

Ekstra:

Free on the Wing

Ain't Much Left


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA