x
Klaverpopperne er tilbage, hvor de slap – helt bogstaveligt

Keane, NorthSide, Green Stage

Klaverpopperne er tilbage, hvor de slap – helt bogstaveligt

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Jeg må tilstå, at engelske Kaene er et af de bands, jeg ikke havde bemærket var forsvundet. Jeg lyttede ellers meget til deres to første plader fra 2004 og 2006, men så mistede jeg lidt interessen. De gjorde gruppen med årene åbenbart også selv, for de holdt i hvert fald pause fra 2014 og frem til i år, og i den mellemliggende tid udgav sanger Tom Chaplin to soloplader (og genoptog et gammelt narkomisbrug, som han dog skulle være kommet ud af igen), mens keyboardspiller Tim Rice-Oxley og bassist Jesse Quin udsendte et album med deres projekt Mt. Desolation. Nu er de så tilbage, og så sent som i går udgav de en ny single, "The Way I Feel", ligesom de har annonceret et nyt album til september.

Da Keane kom frem, adskilte de sig fra hovedparten af de øvrige indiepopgrupper ved ikke at anvende guitar. I stedet fyldte tangenterne, ofte i form af el-klaver, meget i udtrykket, der suppleredes af bas og trommer, og det er også sådan, Keane lyder her i deres comeback-år. Tom Chaplin siger tidligt i koncerten, at det er bandets første koncert i seks år, men det er lidt af en overdrivelse. De optrådte i England sidste sommer, men han mener måske første optræden i Danmark, og i så fald er det rigtigt nok. Deres sidste koncert her i landet var oven i købet på NorthSide, tilmed den præcis samme scene.

Tom Chaplin, der lige har rundet de 40 år, har fået et par grå stænk i toppen, men hans karakteristiske, ret lyse stemme har ikke mistet pondus. Den når uden problemer op i det høje register og ligger langt fremme i det ret skrabede lydbillede. Bandet åbner med "Bend and Break" fra debutalbummet Hopes and Fears, og dette, gruppens absolut bedst solgte album, kommer til at udgøre en stor del af sætlisten. Det er også bandets bedste udgivelse, fyldt som det er med supermelodiske, let melankolske (indie)popsange med lidt mere avancerede akkorder, end man oplever det i meget andet pop- og rockmusik.

Publikum er da også med fra start, om end lyden er lidt for lav her i begyndelsen af koncerten. Det bliver der heldigvis efterhånden rettet op på. Efter fem ældre sange præsenterer Tom Chaplin gruppens helt nye single, "The Way I Feel", og annoncerer samtidig deres kommende album, Cause and Effect, som er ude 20. september og bliver bandets første udgivelse i syv år. En fin uptempo-sang med synth og falsetsang og et bevis på, at man ikke skal afskrive Keane. Senere kommer atter en nyhed, "Love Too Much", en udmærket, lettere dansevenlig midt-tempo-sang. Højdepunkterne er dog de ældre sange, eksempelvis den dramatiske ballade "Bedshaped" med keyboard og Jesse Quin på mellotron, "Spiralling", til en afveksling med lidt guitar, "Is It Any Wonder?" med klaveret kørt gennem en wah-wah-pedal samt endnu et roligt nummer, "Try Again" med Tom og Tim alene på scenen. 

Mod slutningen af sættet får vi de gamle hits "Everybody's Changing", "Somewhere Only We Know" og "Crystal Ball" som stjerner på aftenhimlen, og publikum synger begejstret med. Tom Chaplin, der også får rost Aarhus og pubben Sherlock Holmes, konkluderer beskedent, at dette deres første show i en længere periode da vist gik meget fint. Og ja, det gjorde det. Keane er tilbage, hvor de slap, og det skal blive spændende at høre deres kommende album.

Sætliste:

Bend and Break

Silenced By the Night

On the Road

We Might As Well Be Strangers

You Are Young

The Way I Feel

Spiralling

Bedshaped

Nothing in My Way

This Is the Last Time

Is it Any Wonder?

Try Again

Love Too Much

Everybody's Changing

Somewhere Only We Know

Crystal Ball

Sovereign Light Café


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA