x
Dødsmetal-ørnene fik sat Copenhells livsglæde på plads

Eagles of Death Metal, Copenhell, Pandæmonium

Dødsmetal-ørnene fik sat Copenhells livsglæde på plads

Anmeldt af Keld Broksø | GAFFA

Det var en fantastisk fest – uagtet, at der altid er noget dødsdrift over koncerter med Eagles of Death Metal.

Kunne det nu ske igen, som dengang på den forfærdelige dag, 13. november 2015, hvor Eagles of Death Metal spillede koncert på spillestedet Bataclan i Paris? Tre sortklædte mænd brød ind og skød mod folkemængden med automatrifler. Under beskydning flygtede bandet gennem en bagdør i scenen og forsvandt i sikkerhed. Efter en godt tre timer lang gidseltagning blev stedet stormet af politiet, men gerningsmændene fik detoneret selvmordsbomber. 89 personer mistede livet og over 200 blev såret.

I aftes på Copenhell kom ikke et eneste ord om den slags. Kun ”at til rockkoncerter kan der ske alt…” Det gav god mening. Vores besøgende dødsmetal-ørne fik nemlig sat Copenhell på plads med så meget livsglæde og energi, at det ikke gav mening at bruge flere ord på mørkemænd.

I Amager Bio i København i 2016 kom Eagles of Death Metal for første gang på en dansk scene igen efter massakren. Det var en svedig omgang, som skabte store forventninger til aftenens Copenhell-opvarmningskoncert.

Det er lidt svært at forstå, at bandet skulle placeres på den diminutive scene, når nu de synes slået fast i den danske bevidsthed – og absolut mest for deres musik. Den fortættede klubscene kunne være lidt svær at genskabe på Copenhells mindste scene, og de første numre var ikke helt på omgangshøjde med hin berømmede koncert i 2016, men SÅ!!!

Fandens engle, eller hvem der nu huserer på Copenhell, tog ved bandet med en beskidt rock’n’roll-stemning med et glimt i øjet, så der var lutter grin foran scenen. Den blev styret af frontmand og performer, den karismatiske Jesse Hughes. En forsanger og indpisker med stor underholdningsværdi, som når han med næsten lidt kiksede hop på scenen til musikken leverer al den selvironi, som mange i branchen kan lære noget af. Eller når han går ned blandt publikum for at spille sin solo og guitar-chase med leadguitaristen. Signalet er klart: Band og publikum er på omgangshøjde med hinanden.

Trods navnet spiller dødsmetal-ørnene alt andet end netop det. Vi er ude i noget punket og endda funky bluegrass fra Newyorker-bandets livsbekræftende festfyrværkeri.

Bowie-nummeret ”Moonage Daydream” og Motörheads udødelige ”Overkill” gled helt naturligt ind i bandets eget og absolut dominerende materiale. Her var ikke tale om at fylde op med noget fra andre, men om et personligt touch til klassikerne. Selv Duran Duran har ved forrige koncert i Danmark fået en tur i vridemaskinen, og så kan man jo både tillade og forvente sig alt, ikke?

Eagles Of Death Metal har langtfra verdens bedste musikere, men sjælen i rock & roll og ikke mindst Copenhell handler også om performance, det kompromisløse, den hysteriske ligegladhed med såkaldt god smag. Her har Eagles Of Death Metal masser af kant. Det var et dybt forfriskende og endda vovet bud fra arrangørerne at placere bandet som en del af opstarten på den ellers ofte hard core Copenhell.

Eagles Of Death Metal slap heldigvis forbandet godt fra det!

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA