Svenske hardcore-veteraner leverer sprængfarlig energi

Refused, Copenhell, Hades

Svenske hardcore-veteraner leverer sprængfarlig energi

Anmeldt af Kristina Grønning | GAFFA

Det kan ikke benægtes, at svenske Refused satte deres præg på den internationale hardcore-scene gennem 90’erne (især med den anmelderroste 1998-udgivelse The Shape Of Punk To Come), og mens veteranerne tidligere har spillet på danske festivaler som Roskilde og NorthSide, spillede gruppen i dag deres første koncert på Refshaleøen

I minutterne op til startskuddet strømmer flere og flere til pladsen foran Hades-scenen. Ventetiden akkompagneres af Whitechapels buldrende trommer og en tung bas, der kan høres i det fjerne.

Det er en veloplagt og velklædt kvintet, der går på scenen, og bandets sprængfyldte energi rammer publikum, allerede da de første riffs bliver slået an. Der går ikke mange minutter, før koncertens første moshpit bryder ud, og den altoverskyggende og energiske frontmand, Dennis Lyxzén, tøver ikke med at hoppe ned fra scenen og tage del i seancen, mens hans mikrofonledning svinger over publikums hoveder på de forreste rækker. I et hurtigt rullefald er han oppe på scenen igen, og koncertens energiniveau er hermed attesteret.

Ja, der blev også spillet noget med Slayer
Lyxzéns majestætiske showmanship er lige så eksplosiv som musikken (hvis ikke mere), og gennem sættet kaster han overlegent og rutineret sin mikrofon omkring sig – adskillige gange høres et højt smæld fra højtalerne, når han ubesværet griber mikrofonen igen.

Bassist Magnus Flagge vover sig visse gange ud til scenekanten, men forholder sig ellers mere i baggrunden.

”Are you ready to be destroyed” brøler Lyxzén, inden “The Deadly Rhythm” tordner ud af højtalerne i galoperende tempo. Men da vi når c-stykket, glider vi over i et medley, da guitarist Mattias Börjed begynder at spille det distinkte ”Raining Blood”-riff, hvilket naturligvis er den pureste crowdpleaser hos dagens publikum. Mens Börjed leverer Slayer-referencen iført sin røde skjorte, vrikker Lyxzén virkelystent med hofterne i takt til musikken forrest på scenen.

Og aftenens koncert skal jo ikke lide nogle mangler, så i det efterfølgende nummer, ”Liberation Frequency”, bliver der også lagt op til ondt fællesskor, hvor publikum med stort gjalderåb brøler ”we want the airwaves back” i takt med Lyxzén.

En svensk svada om politik
Med deres samfundskritiske tekster har Refused aldrig været bange for at udtrykke deres kritiske syn på verden, og i dag skulle vi heller ikke snydes for en politisk tale fra Lyxzén, idet han spørger ”Are you ready for a Swedish rant about politics?”. Selvom David Sandström modvilligt (men grinende) ryster på hovedet bag trommerne, stopper det ikke frontmanden. I det følgende udtrykker Lyxzén sin misbilligelse for den kønsmæssige ubalance på programmet. Svadaen fortsætter lidt i det feministiske spor, hvorefter vi bevæger os over i racisme og andre uretfærdigheder i verden. Her mærker man virkelig, hvordan Lyxzén er en artist, der har meget på hjerte. Og selvom alt det, han adresserer er korrekt og relevant, bliver det en kende trægt i længden, og forskellige blandt publikum står til sidst og tripper lidt.

Da sætlisten atter genoptages er det med et splinternyt og højenergisk nummer, ”Blood Red Until I’m Dead”, hvor publikum får en forsmag på gruppens kommende album.

Med numre som ”Refused Are Fucking Dead”, “Worms Of The Senses/Faculties Of The Scull” oven i hatten kaster den altoverskyggende plade The Shape Of Punk To Come sin glans over aftenens sætliste. Samtidig falder ”Elektra” fra den seneste udgivelse, Freedom (2015) i god jord hos publikum, og energiniveauet på pladsen når nye højder, da kendingen ”New Noise” indtræffer som det sidste nummer.

Refused har med aftenens koncert atter understreget, hvor et rutineret og velspillende band de er. Lyxzén satte dog næsen i sporet og sørgede for at gøre sættet til et fyrigt sceneshow, hvilket primært grundet hans fortjeneste formåede at vibrere langt ned ad publikumsrækkerne.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA