x
Solid tidlig thrash

Trivium , Copenhell, Helviti

Solid tidlig thrash

Anmeldt af Morten Thornvig | GAFFA

Amerikanske Trivium var engang det helt store håb i metallens verden. Desværre valgte bandet efterfølgende at udsende en stribe skiver, hvor kvaliteten varierede fra det solide til hæslige.

Florida-thrasherne virkede dog på forunderlig vis tilbage ved fordums styrke på 2017-udgivelsen The Sin And The Sentence, der desuden blev fulgt op med en stærk præstation i Pumpehuset. Samme sted, hvor de i øvrigt spillede tilbage i 2007, da verden lå for deres fødder.

Fredag var bandet igen på besøg på Refshaleøen, hvor de har spillet to gange tidligere. Om det er festivalens vokseværk eller bandets slingrekurs, der er årsagen til, at at de spiller tidligere og tidligere vides ikke.

Sikkert var det dog, at de fleste knap havde fået plejet de ømme nakkehvirvler efter Tool i går, før Trivium gik på scenen med netop titelnummeret fra seneste plade i ryggen.

Efter en lidt sløv start fik bandet for alvor spillet sig varme under den gamle tonser “Like Light to the Flies”, hvor de forreste efterhånden også havde fået banket rusten af dansebenet, men regnen fik støvet til at lægge sig over Copenhell.

Det var lige før, man tilgav Trivium for de mange pladelige skuffelser og Matt Heafys tvivlsomme danske dialekt, for bandet virkede tændt som aldrig før. Godt nok virkede talen om, at deres hidtil bedste publikum havde været på engelske Download som et lidt anstrengt forsøg på at sparke liv i masserne. Især fordi han bruger samme frase stort set, hver gang Trivium er i landet.

Ikke desto mindre råder bandet over en stærk parade af thrash-tonsere, hvor den dobbelte stortromme virkelig får lov til at arbejde for føden.

Den 11 år gamle “Down from the Sky” fik for alvor de fleste hoveder til at ryste lystigt, og selv blandt campisterne på bakken bag scenen blev der kækt sat gang i en hygge-pit, og den frådende masse eksploderede nærmest til den efterfølgende “The Heart From Your Hate”, der muligvis er et af de blødere i kataloget, men stadig bare er en forbandet fængende melodi.

Sættet var lige lovlig kort, og bandet valgte desværre at krydre det med et par enkelte overflødige numre fra deres svagere plader, hvilket satte et uventet stop for festen.

Da først slagerne “Pull Harder...” og “In Waves” væltede ud over scenen, var der dog ikke et øje tørt, og Trivium kan i den grad forlade landet med god samvittighed denne gang.

De to sange alene definerer bandet og minder os om, hvorfor de engang blev udråbt som gigantiske talenter. Den tid er fordi, men bandet ser heldigvis ud til langt om længe at have fundet melodien.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA