x
Norsk pop med punch

Sigrid, Tinderbox, Teltscenen

Norsk pop med punch

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Der er dømt teenagevenlig pop torsdag sen eftermiddag og tidligt aften på Tinderbox. Først indtager det 17-årige amerikanske hitfænomen Billie Eilish Rød Scene, og kort herefter går den fem år ældre norske Sigrid på den noget mindre Teltscene. Sigrid med efternavnet Raabe har haft pæn succes over hele Europa og i Australien over de sidste to år med sin ligefremme og meget iørefaldende popmusik, og teltet er da også fyldt, især af hendes jævnaldrende fans.

Sigrid og hendes fire velspillende, om end lidt anonyme musikere på guitar, bas, keyboard og kor åbner med titelsangen fra Sigrids nyligt udgivne debutalbum, Sucker Punch. Et ”sucker punch” er, når man bliver ramt hårdt og uventet af noget, og sådan føltes sangen også, første gang jeg hørte den. En umådelig catchy, dansevenlig midt-tempo-sang, og dem har Sigrid heldigvis nogle stykker af på lager. Hendes succes er forståelig, for hun har også en fin stemme, ikke superstor, men ren og smidig, og den når ubesværet op i det høje falsetleje, som i eksempelvis ”In Vain”. Da koncerten er ved at være slut, beklager hun faktisk, at hun har haft nogle stemmeproblemer grundet nylig sygdom, men vokalen lyder faktisk ganske fin og ligger heldigvis også tilpas langt fremme i lydbilledet.

Gennembrudshittet ”Don’t Kill My Vibe” kommer som sættets sjette sang og får for alvor gang i fællessangen. En sang om at protestere over at blive kontrolleret af en ældre, bedrevidende person og et bevis på, at Sigrid også tekstmæssigt har noget at byde ind med. Det samme gælder ”High Five”, en opråb til en person, der udelukkende vil omgive sig med rygklappere og en melodi, der sætter sat fast på hjertebarken som en hveps på en festivalgængers fadøl.

Skal man indvende noget, er det, at en del af Sigrids sange er opbygget på nogenlunde samme måde: Et stille vers og så et storladent omkvæd, så stille vers og fejende omkvæd igen, mellemstykke og omkvæd, og en spilletid på tre-fire minutter. Undtagelser er der dog, eksempelvis balladerne ”Level Up”, der bliver fremført af Sigrid med blot guitar- og korakkompagnement, og ”Dynamite”, som Sigrid spiller helt alene ved sit keyboard, og som trods sangens stille natur får sat gang i fællessang fra det meget synge- og klappelystne publikum.

I den anden ende er der ”Don’t Feel Like Crying”, som holder et højt tempo og en ditto intensitet hele vejen og slutter en times helt igennem fornøjelig popkoncert fra en kunstner, som både er en solid sangerinde og sangskriver (med sine forskellige sangskriverpartnere), og som har potentiale til endnu mere – og som klarer sig fint uden AutoTune og med kun lidt backtracks og i øvrigt fremstår befriende ukrukket og ustylet. At hun så taler engelsk frem for norsk til publikum, er til at leve med – jeg har nogle gange også svært ved at forstå mine kolleger fra GAFFA Norge.

Sætliste:

Sucker Punch

In Vain

Schedules

Plot Twist

Sight of You

Don't Kill My Vibe

Level Up

High Five

Mine Right Now

Dynamite

Basic

Never Mine

Strangers

Don't Feel Like Crying

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA