x
You have to end this tour, ASAP!

A$AP Rocky, Tinderbox, Blå Scene

You have to end this tour, ASAP!

Anmeldt af Cillian Murphy | GAFFA

Lørdag aften. 19:45. En af de vigtigste og mest toneangivende rappere i gamet var sat til at levere sine skarpe rim, og forvandle Tinderbox’ Blå Scene til en smeltedigel af håndtegn og bred New York-attitude. Kunstneren var A$AP Rocky, og for de indviede er introduktion overflødig. På en hiphopfattig festival var bookingen af A$AP Rocky et seriøst statement. Der er nemlig ikke mange, der ligesom den Harlem-fødte rapper har formået at forme raplandskabet i nyere tid, og det var formentlig også en af grundene til, at det ellers hiphop-udsultede publikum var stimlet troskyldigt sammen foran Blå Scene lørdag aften.

 

A$AP Rocky, eller Lord Flacko, som han kalder sig selv, når han er bag knapperne, er et specielt bekendtskab. Med sin kombination af knivskarpe bars, melodiøse beats, en forkærlighed for designertøj og et flow, som tilbage i 2011 introducerede en hidtil uset stil, er han foregangsmand for en hel generation af new schoolers. Netop derfor var det virkelig skuffende, at den amerikanske superstjerne ikke evnede at trække Tusindårsskoven op fra den bedøvende midsommersol til de stjerner, som egentlig er rapperens habitus. For han har numrene. Han har numrene, og så lidt til, men han manglede stemmen lørdag aften i Tusindårsskoven.

 

Ret tidligt i showet var det tydeligt, at den gode Rocky nærmest ingen stemme havde. Som i ingen stemme. Man kan redde meget på charmen, og det lykkedes til dels for den 30-årige superstjerne, men der var langt mellem snapsene. DJ’en åbnede eksempelvis sættet med Mura Masa-samarbejdet “Love $ick”, hvor Rocky flød ud af højttalerne på playback, og han var selv beklagende over sit manglende stemmebånd over flere omgange. Hvilket betød, at vi frem for at få en skarp rapper, som med sine kirurgiske linjer orkestrerede showet, fik en frontrapper med en så udpint vokal, at han til tider endte med at agere hypeman til sit eget show. Hvilket, ærligt talt, er kritisk, når man er hevet ind som en af de absolutte hovednavne indenfor sin genre.

 

Det blev til rigtig meget opildnen til moshpits og ikke særligt meget rap. Når man ved, hvor fede numre A$AP har, og hvor fedt han skriver, bliver det en smule langtrukkent at skulle kæmpe sig igennem playbackvers, som eksempelvis A$AP Fergs’ “Plain Jane”, “Work” og “Shabba”. Særligt de mange kald efter større og vildere moshpits virkede malplacerede, i og med at aftenens hovedperson ikke selv havde kapaciteten til at følge opfordringerne op med tilsvarende vokalpræstation. Det virkede helt kontrært, at der var utallige advarsler om at passe på sig selv og hverandre, mens der ikke kom noget nævneværdigt output fra scenen.

 

Til sit forsvar skal det siges, at Rocky som nævnt var fuldt ud klar over sin begrænsede vokal. Han var den første til at nævne, hvor meget mere han ville have givet os alle hvis vokalen var til det, hvilket både blev en formildende og forværrende omstændighed. Det kunne så nemt have været så meget mere, hvilket slutspurten - bestående af Skrillex-featuren “Wild For The Night”, ScHoolboy Q-samarbejdet “Hands On The Wheel”, gennembrudshittet “Peso” og selvfølgelig “F***ing Problems” perfekt understregede.


For det store talking point efter koncerten var unægteligt, at A$AP Rocky havde intentionerne til så meget mere, end han kunne eksekvere med sin udpinte vokal. Og det kommer sandsynligvis til at være en af de store Tinderbox-ærgrelser, som årene går - for intentionerne fejlede ingenting.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA