x
Stor stemme kom ikke helt ud over kanten

Aurora, Roskilde Festival, Apollo

Stor stemme kom ikke helt ud over kanten

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Roskilde har i år flyttet lidt om på scenerne, så den urban- og elektronisk orienterede Apollo-scene ligger nu der, hvor Avalon tidligere lå, lidt vest for Orange Scene, mens Avalon nu er placeret lidt nordøst for Orange. Det giver egentlig god mening, at scenerne i år er lidt mere samlede, men Apollo er stadig ikke overdækket, så det ganske talstærke publikum må leve med lidt regn, da den norske elektropopsangerinde Aurora indtager scenen. I øvrigt iført orange top – så der er dømt Orange Feeling, selvom vi altså ikke er på dén scene.

Aurora har fået pæn succes med sine tre album udgivet i årene 2016-2019, og i 2016 optrådte hun også på Roskilde, dengang på den noget mindre Pavilion-scene. Aurora er i besiddelse af en meget lys, ren og vidtrækkede stemme, som giver associationer til en anden nordisk kunstner som Eivør Pálsdottir og det nordlys, hun deler navn med. Noget af det mest spændende ved Auroras musik er samspillet mellem hendes uskyldsrene stemme og de massive, truende trommer, der ofte sætter ind i sangenes stort anlagte omkvæd, efter at numrene er startet forsigtigt ud med bløde introer og langsomt opbyggende vers, ofte i midt-tempo. Som lyset, der kæmper mod mørket. Der er også en tone af nordisk folkemusik i Auroras udtryk.

Desværre drukner vokalen ofte mere eller mindre i lydbilledet i dag, især i netop omkvædene, også hvis man lytter fra lige ved siden af mikserpulten, hvor lyden ofte er bedst, og hvor jeg har placeret mig – og den store publikumsmængde begrænser desværre min manøvredygtighed. Kun når Aurora er bakket op af sin korsangerinde, går stemmen nogenlunde igennem.

Oven i købet er lydniveauet lige til den lave side, bortset fra trommerne, og det betyder desværre, at Aurora aldrig for alvor kommer ud over scenekanten. Hun arbejder ellers hårdt, og det samme gør hendes band med lineuppen guitar, trommer og to gange keyboard. Aurora danser rundt på scenen og virker oprigtigt taknemmelig over det store fremmøde. Sangene fejler heller ikke noget, og især "Warrior", "Queendom" og "Running With the Wolves" bør fremhæves for deres stærke melodier. Teksterne er heller ikke uinteressante – "Queendom" er eksempelvis en feministisk slagsang, mens "Warrior" handler om at forsøge at bekæmpe negativitet med kærlighed – men er desværre svære at høre i dag.

Aurora er en meget spændende kunstner, og hun – og publikum – havde fortjent bedre end det, vi blev præsenteret for denne torsdag på Roskilde.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA