x
Veloplagt Denzel Curry blæste på regnvejret

Denzel Curry, Roskilde Festival, Apollo

Veloplagt Denzel Curry blæste på regnvejret

Anmeldt af Cillian Murphy | GAFFA

Den 24-årige rap-pioner Denzel Curry fra Florida har, senest med albummet Zuu fra tilbage i maj, været en af de toneangivende musikere i SoundCloud- og trap-segmentet. Hans højenergiske Florida-rap har gjort ham til en meget hypet artist på scenen lige nu, hvilket blandt andet også kan tilskrives rapperens triple-ep, nemlig sidste års eksperimenterende TA13OO [Taboo, red.]. Stilen er benhård, ligesom rapperens nærmiljø er det i det sydlige Florida, og de mange bidske tekster er både med til at forherlige og distancere sig fra volden og fattigdommen, som har præget Currys opvækst. I Roskilde-programmet har han været en af de spændende bookinger i år – undertegnede missede ham til hans seneste show i København, grundet bookingsammenfald med Pusha-T.

Roskildevejret torsdag aften var undertiden langt fra det, rapperen kender hjemme fra The Sunshine State. Dagen igennem havde de ponchobeklædte festivalkrigere skuttet sig gennem den vindblæste festivalplads, med kulørte drinks og våde sko. Fremmødet foran Apollo var stadig tiltagende i den klassiske danske heldagsregn, da først dj og efterfølgende Curry kom til syne på den lille scene til lyden af “ZUU”, fra det netop udgivne album af samme navn. Denne blev, i hvad der må beskrives som en hæsblæsende åbningsseance, efterfulgt af “Ricky”, som også var en single fra samme album. Den levende rapper var svær at se, hvis man befandt sig i behørig afstand fra de forudsigelige moshpits.

Scenen på Apollo har i år haft en lidt besynderlig konstruktion, på den måde at dj’en troner langt over kunstneren til en rapkoncert, hvilket er lidt ærgerligt og forstyrrende for udsynet. Og nu vi er ved forstyrrende elementer: kan vi ikke få stoppet de utallige kast af halvtomme dåser, og det som er tungere? Den kompromisløse, moshpits-frem-for-alt mentalitet, som den seneste håndfuld år er vundet frem, virker helt hjernedød, især når den kombineres med intense sammenstød mellem unge mænd og store drenge i deres sene teenageår. Opstød slut.

Retfærdigvis skal det siges, at Curry var tilbageholdende med opildnen til moshpits. Først inden hyldesten til sin afdøde ven, og tidligere roomie, XXXTentacion på “LOOK AT ME!”, ville rapperen se os smadre rundt, og selv her var det med følgende formaning: If someone falls, pick them THE FUCK up!”. Den ordre var til at tage og føle på, og man kunne forestille sig at den mere ydmyge mængde moshpits var et resultat af de mange mennesker, som efterhånden var stimlet sammen foran Apollo. Før “SUMO” måtte rapperen således bede alle tage to skridt tilbage og huske at drikke rigeligt med vand, som følge af menneskemængdernes sammenstød oppe foran. 

Generelt var amerikaneren god til at interagere med publikum. Før “SWITCH IT UP” blev alle instrueret i den korrekte måde at synge med på omkvædet (det er tre gange switch, og en gang run, blot til info). I den mere poppede ende var “BLACK BALLOONS” et hit, og hele Apollo var klar til at lade det flyde på omkvædet. Igen brillerede Curry med sit engagement og fik kastet en hvid trøje på scenen fra publikum på kommando, mens stemningen blandt de forreste rækker var på sit højeste.

Så da selvmordsbangeren “CLOUT COBAIN” afkrævede folks fulde opmærksomhed, var det kun på sin plads, at hænderne nok engang fløj i vejret, og at det endelig blev tid til en gevaldig moshpit, som ikke lå på den lade side. Den samme begejstring tog amerikaneren med ind i “Speedboat”, før hvad der mest af alt mindede om en uenighed omkring spilletid og hyre(?) fik musikken til at stoppe et par numre, og den tightrappende Curry fik hjælp af publikum, som klappede, mens han rappede a cappella under. Denne passage beviste i hvert fald, at Denzel Curry selv havde rappet showet igennem, for han var tight og ramte stort set alle linjerne snorlige. Det var en god hiphopfest, og det kunne hverken regn, blæst eller femtedagstømmermænd ændre på.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA