x
Wu-Tang Chaos

Wu-Tang Clan, Roskilde Festival, Orange

Wu-Tang Chaos

Anmeldt af Cillian Murphy | GAFFA

Hvor mange koncerter har du overværet på Orange, hvor otte tidligere kriminelle rappere fra New York, Eurythmics’ “Sweet Dreams”, noget af historiens mest berygtede rap og en fødselsdagskage er indgået? Ikke særligt mange, vel?

Wu Tang Clans gennemført kaotiske, udpræget rodede, men stadig atypisk charmerende show fredag klokken 22:18 (hiphoptid, forståes) indeholdt alle komponenterne og var et syret sammenkog af personligheder, stilarter og stemninger. Lige fra introen, hvor traileren til RZAs “Mics And Men” gled over skærmen, til afslutningen, hvor YDB stod på forreste række og hældte Hennessy i munden på det unge publikum, var alt et sandt virvar af meget tvivlsom lyd, kæmpestore numre og hoppefest blandt publikum.

Lad os starte med det første og vigtigste: lyden var virkelig ikke god. Det var den heller ikke i Royal Arena sidste måned, og det var ingen undtagelse til aftenens koncert. Man må føle med den lydmand, som skal jonglere opgaven at få otte lige dele hæse, fulde og skæve rapveteraner til at lyde godt på et gigantisk anlæg som Orange Scenes. Især, når numrene i forvejen er skrevet og indspillet kaotisk og ofte rummer overlap og dubbing fra de øvre gruppemedlemmer. Læg dertil, at de otte rappere – modsat i Royal Arena – entrerede scenen samtidig, og brugte de første to-tre numre på at ligne et fejlsammensat boyband, som ikke rigtigt kunne finde hinandens rytme på den store scene. Dertil fulgte et obligatorisk champagne shower fra RZA, til åbningshittet “Gravel Pit” naturligvis.

Selvfølgelig var der også højdepunkter, og flere af dem endda. YDB, eller Young Dirty Bastard, rappede af sine lungers kraft med på faderens klassikere som “Shimmy Shimmy Ya” og “Brooklyn Zoo”, hvoraf sidstnævnte mundede ud i et stagedive udover den jublende pit foran Orange. Derudover er det altid en fornøjelse at høre eksempelvis udødelige klassikere som “Wu Tang Clan Ain’t Nuttin’ Ta F’ Wit”, “Reunited” og “C.R.E.A.M”, som har udgjort indvielsen til hiphop for en stor del af undertegnedes generation. Det samme må siges om den sekvens, hvor gruppens dj gav en fuldstændig uovertruffen opvisning i, hvordan man kørte de to hjul af stål analogt, tilbage i 90’erne.

Men altså, det var altså virkelig mærkværdigt i perioder. Fra tidligt i showet, hvor en ellers momentvist skarptspyttende Ghostface Killah gik og FaceTime’de fra scenen, til gruppens utallige fødselsdagshilsner til RZA og Inspectah Deck, hvoraf det vistnok kun var førstnævnte, som egentlige fejrede fødselsdag i dag. Særligt underligt blev det, da alle gruppens medlemmer rykkede frem mod scenen og opfordrede til gedigen hoppefest. Altså, selveste The RZA – Bobby Digital – som sammen med resten af dræberbierne stod og opfordrede folk til at hoppe større, og bedre, end de gjorde i forgårs i London, fordi det var hans fødselsdag. Til lyden af “Smells Like Teen Spirit” og “Sweet Dreams”, hvoraf sidstnævnte blev sunget a cappella efterfølgende.

Så et sted imellem alt fra fødselsdagskagen til RZA og Inspectah Deck, til akavede mikrofonskift under “Triumph”, for der var tydeligvis ikke hul igennem Line 1, opstod en kaotisk, men alligevel morsom og oprigtig fest. For de otte drenge er måske efterhånden alligevel lidt for gamle til at stå i denne konstellation og råbe om kap med hinanden og et beat, som brager alt for højt. Alligevel skal de dog have ros for, at de så ud til at hygge sig på scenen og spillede Roskilde op i en time og et kvarter, til trods for forsinkelsen. Så der var helt sikkert mange, som havde en mindeværdig aften på Orange Scene, men det blev godt nok aldrig nogen stor teknisk koncert.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA