x
Bedste kvindelige rapper?

Flohio, Roskilde, Apollo

Bedste kvindelige rapper?

Anmeldt af Hansen Hansen | GAFFA

Sidste og forrige år fyldte grime meget i Roskilde-programmet, men i år er det noget mere sparsomt. En undtagelse er den kvindelige rapper Flohio, der havde fået den utaknemmelige tjans at spille næsten samtidigt med Bikstok. Men selvom de begge to på papiret er hiphop, så er der langt fra den lykkerus af en dansk folkefest foran Orange til den sammenbidte storby-vibe hos den helt unge rapper fra London.

Hun har det sidste års tid bygget momentum op, uden gimmicks eller hype, men kun med musikken. Direkte ud af London er det grime, hun bliver placeret i, men inspirationerne ligger også i industrial og mere almindelig hiphop. Men primært er det hendes rap skills, der har vakt opsigt, og det er den slags, der er svære at fake live. Og lige præcis her er det, at man ofte ser forskellen på amerikanske og engelske rappere: På scenen.

Og hvad sker der så på scenen? Tja, for det første er hun et kvarter forsinket, men grunden kan vi ikke høre, for der er ikke tændt for mikrofonen, som det bliver sagt i. Og det hun så ankommer og løber ind på scenen, er lydmanden faldet i søvn igen, så hendes planlagte start med at peptalke os fra start af går lidt i vasken. Men da der endelig kommer hul igennem og musikken starter, er det bangin’! En bas, der ruller ud over os, perkussion fra hele den elektroniske verden og et superkontrolleret drop, der flår gulvet fra hinanden.

Jeg har aldrig hørt så dygtig en kvindelig rapper før, men hun er tydeligvis også på arbejde. Og det er nok et udtryk, der gør sig bedst til små klubber eller mørke lofter, for hun har ingen intentioner om at lave showmanship. Hun gør det hun er god til, nemlig at rappe. Og når hun snakker imellem numrene er det top-bøvede rants om at være lykkelig og glad for sig selv, og det fører absolut ingen vegne.

Til gengæld har hun en dj med, som både gør sit arbejde ordentligt og faktisk fungerer OK som supportrapper. Han ligger ikke for højt og laver ikke særlig meget. Til gengæld stopper han numrene, når hun beder om det, og da han smider trøjen, går gulvet amok, og festen starter for alvor. Flohio selv beholder alt tøjet på og holder den meget street. I skærende kontrast til en amerikansk rapper, der underholdt et par dage før på Orange Scene, så er Flohio her kun for at hælde ord ud over os.

Det er sjovt at se, at hun helt klart er på udebane. Ikke et lille mørkt rum klokken lort i Londons East End, men på en solskinstynget mark i Roskilde. Men hun gør, hvad hun kan, og undertegnede er overbevist, da først det er rent storby i afslutteren ”Watchout”. Hun kan godt blive lidt bedre til crowd control, publikumskontakt og alt det løse, men tracks’ne er seje, og hendes skillz er skarptskårne.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA