x
Britfar tog den hjem på fordums bedrifter

Noel Gallagher's High Flying Birds, Roskilde Festival, Arena

Britfar tog den hjem på fordums bedrifter

Anmeldt af Jan Opstrup Poulsen | GAFFA

Der er Noel Gallagher's High Flying Birds, og der er Oasis. Og de var der begge denne aften, selvom der er en verden til forskel i sangmateriale. Og der var ingen tvivl om, hvem det faldt ud til.

Noel Gallagher virkede til gengæld ikke splittet mellem de to musikalske verdener. Han så fra starten tilpas bister ud bag solbrillerne og gik målrettet til værks. Koncerten blev da også indledt med sange fra hans solokarriere. Og det er en storladne powerrock, der blev blæst yderligere af sted af blæsere og korsang. Men de bed ikke rigtig fra sig, og publikum ventede vist mest af alt.

Og endelige smed Noel Gallagher Oasiskortet. Først forsigtigt, men koncerten antog straks en mere fast form. Og i ”Little By Little” begyndte guitaren at bide fra sig. Og så nærmest forsvandt hans High Flying Birds, eller rettere så gearede han ned til en mere basic rockform uden det ekstra blæs og kor. Den akustiske guitar blev hevet frem, og det var for alvor Oasis-time. ”Wondervall” blev istemt, og publikum vågnede for alvor, mens de brød ud i forventelig fællessang. Herfra så Noel Gallagher sig ikke tilbage og ramte et decideret ømt øjeblik i ”Stop Crying Your Heart Out”. Her stod det lysende klart, hvad Noel Gallagher har bedrevet som sangskriver. Men det var ikke overraskende ”Don’t Look Back In Anger”, der trak stikket i fællessang.

Det blev derfor nostalgien, der vandt, uden at Noel Gallagher som solist helt formåede at løfte sangene til deres sande højder. Det er ikke mindst på grund af hans ret svage vokal, som slet ikke kunne trænge igennem. Noel Gallagher er ikke Oasis uden lillebror Liam, men denne aften lød det til, at han gerne ville være det.

Der var derfor ingen grund til at spille to koncerter i en. Publikum var alligevel kommet for at høre Oasis-sangene.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA