x
Leverandør af langtidsholdbare ørehængere

John Fogerty, Royal Arena, København

Leverandør af langtidsholdbare ørehængere

Anmeldt af Carsten Skov | GAFFA

Når en musiker drager ud på en turne, der skuer 50 år tilbage i tiden, kan man frygte, at alderstegnene overskygger den musikalske nerve og energi. John Fogerty må være faldet i den rockmusikalske trylledrik i en meget ung alder, for der var absolut ingen tegn på, at pensionsalderen skulle være overskredet denne torsdag aften i Royal Arena.

Som barn tilbragte jeg mange somre i mine forældres sommerhus ved Storebælt. Der var en vis ensformighed over disse ferier. Da jeg fik en cykel, kunne jeg udforske omgivelserne, og jeg fandt således frem til en is-cafe, der introducerede mig til vigtige ting: To pinball-maskiner og en jukebox. På jukeboxens repertoire fandt jeg blandt andet ”Up Around the Bend” og ”Looking Out My Back Door”. Sange, der med karakteristisk lyd – og stemme – ofte skulle gå hen og blive små oaser, jeg kunne søge tilbage til, når den nyere musik bare ikke kunne få nakkehårene op at stå på samme måde som sangene fra Creedence Clearwater Revivals guldalder.

På vejen igen med de gamle sange

John Fogerty kunne ikke være utilfreds med den bragende velkomst. Scenen var sat, og tidsbilledet var malet tydeligt op af et par dansende hippier mellem publikum, krydret med billeder og filmstumper på storskærmene, men det var nu den ægte vare i ”Born on the Bayou”, der fik rettet fokus ind mod på den perlerække af numre, som John Fogerty ellers i mange år ikke har villet spille.

I dag synes fordums stridigheder med pladeselskabsejere og gamle bandmedlemmer lagt på hylden, så der igen er plads til gnisten, til begejstringen ved at spille et bredt udvalg af de numre, der har slået Fogertys betydning for rockmusikken fast.

Det er ikke mindst de lavthængende frugter, der til at starte med får publikum op af stolene. ”Looking Out My Back Door” går således rent ind. Nok er det numrenes indledende riff, der vækker genklang, men der er plads til variationer, til solo-præstationer – og til dueller, ikke mindst mellem bandets to guitarister, John Fogerty selv og hans søn, Shane.

Historier fra Woodstock

Det var lige vel amerikansk, at der blev fortalt rørende historier om Creedence Clearwater Revivals optræden på den oprindelige Woodstock-festival. Efter sigende adskillige timer senere end den var programsat – og efter, at Grateful Dead havde fået de titusindvis af tilstedeværende til at falde i søvn. Og så var der lige historien om, at Fogerty havde ombygget sin Rickenbacker-guitar med dele fra en Gibson-guitar – 10 år før Eddie Van Halen fandt på det samme. Nostalgien gav under alle omstændigheder et fornemt afsæt for ”Who’ll Stop The Rain”.

Næste nummer var en rå uptempo-udgave af ”Hey Tonight”. Endnu et eksempel på, at koncerten ikke bare var 1-til-1-gengivelser af studieindspilningerne. Dertil var nerven, spilleglæde og legesygen hos Fogerty alt, alt for ukuelig. Det da også helt naturligt, at nummeret uden pause gled over i ”Up Around The Bend”.

Efterhånden, som bandmedlemmerne fik spillet sig varme, blev der plads til at træde frem i rampelyset. Saxofonen var således langt fra bare til pynt i ”Blueboy”, ligesom keyboard og bas blev foldet ud i ”I Heard It Through The Grapevine”. Det samme gjaldt trommeslageren Kenny Aronoffs solo under ”Keep On Chooglin’”. For ikke at glemme de to korsangerinder og to blæsere mere, som føjede ekstra fylde og soul-feeling til lydbilledet. Skal man dryppe lidt malurt i bægeret, må det være Shane Fogertys ”Star Spangled Banner” og den efterfølgende rituelle guitarafbrænding. Jimi Hendrix gjorde det til noget originalt. Shane kommer – trods forsøg fra undertegnede på at vise velvilje – ikke i nærheden af at være original.

Ørehængerne træk sættet hjem

Herfra var det ørehængerne, der gjorde resten af aftenen til et efter omstændighederne intimt samvær mellem band og publikum. ”Have You Ever Seen The Rain”, ”Down on the Corner” og ”The Old Man Down the Road” trak det ordinære sæt frem mod den bidende og rå ”Fortunate Son”.

Mætheden lå og lurede, og så var der alligevel plads til ”Bad Moon Rising” og ”Proud Mary” som ekstranumre.

I dag er sommerhuset solgt, og is-caféen er erstattet af et supermarked. Denne torsdag blev minderne om ungdommelig begejstring og kådhed hevet frem fra mit fjernlager, godt hjulpet på vej af en kunstner, der i den grad var i hopla.

Sætliste:

Born on the Bayou

Green River

Lookin' Out My Back Door

Susie Q (Dale Hawkins-cover)

Who'll Stop the Rain

Hey Tonight

Up Around the Bend

Blueboy

Rockin' All Over the World

I Heard It Through the Grapevine (Gladys Knight & the Pips-cover)

With a Little Help From My Friends (The Beatles-cover)

Long as I Can See the Light

Good Golly Miss Molly (Little Richard-cover)

Everyday People (Sly and the Family Stone-cover)

Dance to the Music (Sly and the Family Stone-cover)

Give Peace a Chance (Plastic Ono Band-cover)

The Star-Spangled Banner (USAs nationalsang, af Francis Scott Key og John Stafford Smith)

Run Through the Jungle

Keep On Chooglin'

Have You Ever Seen the Rain?

Down on the Corner

The Old Man Down the Road

Fortunate Son

Encore:

Bad Moon Rising

Proud Mary


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA