x
Max Romeo: Words Of The Brave

Max Romeo
Words Of The Brave

ANMELDELSE: Vise reggae-ord fra en klog mand

GAFFA

Download / Baco Records
Udgivelse D. 12.07.2019
Anmeldt af
Henrik Bæk

Han har været med i imponerende fem årtier eller sagt på en anden måde: lige så længe der er noget, der har heddet reggae! Han debuterede tilbage i 1965 som forsanger i gruppen The Emotions, men det var først, da han gik solo, at Max Romeo fik sine største hits. Det første var det kontroversielle Wet Dream fra 1968. Mange mente nummeret havde en klar seksuel præference – selv hævdede han dog, at nummeret handlede om et utæt tag.

Samarbejdet med den excentriske producer Lee "Scratch" Perry, der havde fået øjnene op for den talentfulde sanger, resulterede i de to albums Revelation Time fra 1975 og det måske mest kendte War Inna Babylon fra 1976. Desværre stoppede samarbejdet mellem de to på grund af interne stridigheder, og efter en række fine albums op gennem firserne og halvfemserne samt en medvirken på Rolling Stones Emotionel Rescue-album, har der i de seneste år været næsten stille om den sympatiske sanger.

Nu er han imidlertid tilbage med albummet Words From The Brave og den 71-årige sanger er så absolut "still going strong".  
Albummet er en episk rejse sammen med manden, der forlod det fattige St. Anns på Jamaicas nordkyst (samme fødested som Bob Marley og Burning Spear) til fordel for en musikalsk karriere i det pulserende Kingston.

Rejsen har ikke altid været lige nem, og undervejs har Romeo gjort sine erfaringer på godt og ondt. Det er disse erfaringer, han på albummet ønsker at give videre til den nye generation. Numre som "Have You Ever Hit Rock Bottom", "Eve of Destruction", "The Farmer’s Story" og "Thank God" fortæller deres eget tydelige sprog om en erfaren sangskriver, der modig deler ud af sine egne op-og-nedture, men formår at gøre det på en sådan måde, at det ikke virker formanende eller moraliserende.

Musikalsk er der tale om en i reggae-sammenhæng forholdsvis ny konstellation, et fransk-jamaicansk samarbejde. Indspilningerne har fortrinsvis fundet sted i NoJoke Studio i Paris med enkelte afstikkere til Red Ark Studio i Jamaica. Musikken leveres til gengæld 100 procent af en ren fransk besætning med fuld blæser-sektion og hele "mole-tjavsen". Det gøres på en frisk og uimponeret måde, der vidner om at de seneste års musikalske strømninger indenfor reggaemusikken er flyttet til Sydeuropa, hvor mange indspilninger finder sted.
  
Eneste minus er, at albummet kun rummer 10 numre, hvilket måske er lige i underkanten, men kvaliteten af de 10 skæringer fejler så absolut ikke noget.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA