Fed fredagsfunk i tunge røgskyer

Abdullah S, GrimFest, Bonzaiscenen

Fed fredagsfunk i tunge røgskyer

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Abdullah S, et drilsk alias for den pæredanske sanger og sangskriver Jeppe Saugmann, fik en del omtale, da han tilbage i 2000 udgav det fine debutalbum Still Going Wrong med tidløs soul og funk. Så forsvandt han dog fra rampelyset som solist, men fortsatte som musiker for blandt andre Jørgen Leth, Kidd, EaggerStunn og mange flere, og sidste år udgav han så omsider sit andet album, Handmade Heavyweight Boogie for Babies, der fortsatte, hvor debuten slap. Desværre gik det lidt hen over hovedet på mange, i første omgang også mig, men heldigvis ikke bookeren på GrimFest, hvor han lukker Bonzaiscenen på andendagen med en funkfest, der passer glimrende til festens profil.

Abdullah S har forskanset sig bag et større arsenal og keyboards og har medbragt fem fortrinlige musikere, nemlig Benjamin Kissi på keyboard og kor (kendt som solist og fra hedengangne Gypsies og Are We Brothers?), brødrene Bastian og Kristoffer ”Stunn Gunn” Sjelberg på bas og trommer – de er også med dagen efter hos Thøger Dixgaard – Thor Madsen på guitar og den gamle Gnags-mand Mads Michelsen på slagtøj, ikke mindst heftige congas på ”City Lights”.

Madsen og Bastian Sjelberg bytter af og til instrument, mens Abdullah S dirigerer slagets gang og stadig har en fyldig, udtryksfuld og lidt rå soulstemme. Måske skyldes råheden rygning, for Abdullah S har ofte en smøg i enten munden eller hånden, og han formår mere eller mindre samtidig at spille virtuose keyboardsoloer. Sig så ikke, at mænd ikke kan multitaske. Med hensyn til rygningen, så er den slags som bekendt yderst sundhedsskadeligt, men hvis det er det, der skal til for at give Abdullah S’ stemme den fornødne patina, så bevares. Som om det ikke var nok, er der også masser af kunstig røg på den sparsomt belyste scene. Et par numre inde i sættet driller et knitrende kabel, men det bliver heldigvis hurtigt løst.

Sangene er ganske iørefaldende, om end temmelig minimalistiske og repetitive, men det giver god mulighed for, at musikerne kan kaste sig ud i fornemme soloer, eksempelvis i ”What Am I?”, hvor Abdullah S og Thor Madsen spiller simultan solo på tangenter og guitar. Og så kan der selvfølgelige danses, og det er der en del festivalgæster, der gør. Abdullah S er forhåbentlig kommet tilbage til scenekanten for at blive – han har i den grad funken.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA