x
Mekdes kan noget, hendes band ikke kan

Mekdes, Smukfest, Bøgescenerne

Mekdes kan noget, hendes band ikke kan

Anmeldt af Elias Kvist | GAFFA

Det klatter ned i det østjyske, her en halv time efter at festivalpladsen til årets Smukfest er åbnet. Mens folk indfinder sig i et party uartig-mode, samles en beskeden flok ved Bøgescenens ikoniske trækroner til det allerførste levende billede på hovedscenen. De seneste år har traditionen været, at opvarmningsdagenes Live Camp-konkurrencevinder får æren af at åbne ballet, og 2019 bliver ingen undtagelse. 19-årige Mekdes fra Kolding bjergtog åbenbart publikum og jury i en sådan grad, at dommen kun lyder på mere af den klassiske r&b-lyd, hun leverer.

Som sagt så gjort. Med den almindelige regnbue-is bestående af bas, trommer og guitar træder det unge stjerneskud ud til Skanderborgs ære med debutsinglen ”Right Direction” under armen. Af fremmødet at dømme er det ikke til at se, at lige præcis Mekdes har tiltrukket sig nok opmærksomhed til at vinde. Det ældre segment har placeret sig strategisk på bænkene rettet mod den anden scene i tålmodig venten på Peter Sommer, mens en lille intens formodet skare af Koldings ungdom er i den syvende himmel i hjørnet af scenen over at være på hjemmebane. Energien, de lægger for dagen svares heldigvis med respekt af sangerinden med etiopiske rødder, som fra startskuddet er overbevisende i sin vokal.

Videre på ”Some Kinda Help” mister hun hverken flair eller charme, men holder en stilren klang, der i sine bedste stunder sender tankerne hen på Ida Corr og Lizzie i fylde nuance. Det er uden tvivl en artist, man ville nyde og høre i en lukket sal, blot med hende og en akustisk guitar eller et klaver ved sin side. Men hun har altså et band med. Og det virker egentlig som hendes måske største udfordring.

For i sin optræden og interaktion med publikum er hun så karismatisk og klassisk jysk, at det varmer alle omkring hende, selv i regnvejret. Men undervejs på de efterfølgende numre ”Giving Up” og ”On My Mind” mærker man en mangel på instrumental nytænkning. Det lyder hårdt, men er egentlig blot et symptom af, at stien, som Mekdes vil ned ad, er så klar og tydelig, at Andreas Skovbjerg på bas, Phillip Leonhard på trommer og Nikolaj Frehr på guitar mærkes som et bestillingsarbejde. Deres tilstedeværelse på scenen er reduceret til en volleyballspillers oplæg til smasheren på holdet, i dette tilfælde den søde og talentfulde sangerinde. Men det bliver grundkedeligt, at der ikke forsøges noget, der kan få intetanende fjolser som mig til at blive indfanget i stemningen, de søger at skabe.

Nævneværdigt er det desværre også, at når brugen af kor er så central i Mekdes musik, savner man det på scenen, i stedet for et båndet loop i baggrunden. Mest bid kommer der i bandet pudsigt nok på balladen ”What I Want”, der elegant lægger sig op ad regnvejret og bringer en salig soul vibe svævende ind over bøgeskoven. Og det er lækkert, fordi der her opstår et meget passende oplæg til den altdominerende solists vokal sammen med Frehrs guitar, der får lov til at stikke en lille bitte bitte smule ud.  Det er nydeligt. Men vi skal tilsyneladende slutte i højoktan, og det sker med singlen ”Out of here”, som minder publikummet om, at bandet kører på de samme dampe, som de startede på. Og det smitter af nede på jorden, mens Mekdes nærmest tigger en smule om at få en sidste energiudladning.

Der er bare ikke til mere. Og det er følelsen, man efterlades med efter en halv time i selskab med Live Act-vinderen. Musikken og numrene er flyvedygtige og velskåret over r&b-skabelonen, jovist. Men den der famøse X Factor får ikke lov til at skinne igennem hos sangerinden så meget, som man kunne håbe, og det drukner desværre i lidt for tørre produktioner. Men det er et spørgsmål om manglende materiale, og man skal ikke være et sekund i tvivl om, at Danmark er på vej til at få en ny solist i Mekdes, der vil og kan noget med sin stemme i en særlig klasse. Og det skal vi da kun være glade for.    


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA