x
Rørende og rørt dansk verdensnavn

Lukas Graham, Smukfest, Bøgescenerne

Rørende og rørt dansk verdensnavn

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Bare fordi man er et af Danmarks største internationale navne siden årtusindskiftet, og man turnerer verden rundt, kan man godt blive rørt af at stå foran 50.000 personer på Smukfest. Og bare fordi man synger om sin afdøde far næsten hver dag og har gjort det i årevis, kan man godt lige pludselig komme til savne ham. Det er indtrykket af Lukas Grahams koncert på Smukfest, hvor forsanger Lukas Forchhammer flere gange er ved at bryde ud i tårer. Og jeg vælger da at tro, at de er ægte og ikke fake, selvom han har en fortid som barneskuespiller.

Lukas Forchhammer virker ret ægte, både når han synger om sin afdøde far, sin mor, kæreste og datter – med samplet hjertelyd fra hendes uge 38 som beat i ”Lullaby” – og når han til tider fremstår selvfed, som da han ved koncertens afslutning kalder sig selv H.C. Andersen, og her tror jeg ikke, han tænker på den akavede unge mand, der forsøgte sig som balletdanser uden succes. Som de radikales Morten Østergaard sagde på valgaftenen grundlovsdag, så kan det nogle gange godt være svært at være ydmyg, selvom folk synes, man bør være det.

Lukas Forchhammer har da også noget at have selvtilliden i. Den globale succes oven på udgivelsen af hans tredje album, 3 (The Purple Album), er måske lidt mindre end efter forgængeren at dømme efter hitlisteplaceringer, men gruppen turnerer stadig rundt i verden og bliver omtalt i internationale medier, og herhjemme stak det helt af med tre stort set udsolgte Royal Arena-koncerter og to ditto i Jyske Bank Boxen tidligt på året. Cirka 75.000 billetter solgte de dengang, men interessen for at se Lukas Graham er usvækket, og pladsen foran Bøgescenerne er tætpakket.

Lukas Graham leverer nogenlunde samme show som i Royal Arena og Jyske Bank Boxen, og det gør det med samme dedikation. Kernen i det velspillende band alias Lukas Forchhammer, bassist Magnus ”Magnum” Larsson og trommeslager Mark ”Lovestick” Falgren er udvidet med keyboardspiller Will Herrington og guitarist Jon Sosin, hvor brugen af guitar er en tilføjelse til Lukas Grahams lyd fra og med sidste år. Det høres blandt andet på det store hit ”Love Someone”, hvor guitaren spiller en markant rolle og klæder bandet, og det samme gør den faste blæsertrio Rusty Trombones og så det cirka 10 personers kor, der kommer ind cirka midtvejs i koncerten i det gospelorienterede ”Promise” og bliver der showet ud, hvor de blandt andet løfter ”Funeral” betydeligt.

Lukas Forchhammer synger fremragende med sin ret lyse og sjælfulde stemme, som imponerer fra det vuggende, stærke åbningsnummer ”Not a Damn Thing Changed”, også selvom han mister et par linjer allerede i første vers, af årsager jeg ikke lige fanger. Senere sker det samme i begyndelsen af ”You’re Not There”, hvor det er hans in-ear-monitor, der driller, men ingen er jo fuldkommen. Forchhammer begynder koncerten i hættetrøje, men får hurtigt smidt den, passende nok i ”Strip No More”, og hurtigt ryger også hans T-shirt, så han snart står i veltrænet overkrop.

Publikum synger med på stort set alle sange, om end det stadig især er numrene fra Lukas Grahams andet album, der vækker størst genkendelse, og så ”Drunk in the Morning” – eneste sang fra debuten på sætlisten – og ”Love Someone” fra treeren. Freds-sangen ”You’re Not the Only One (Redemption Song)” fra sidstnævnte får dog, med en lille opfordring, mobiltelefonerne til at lyse op i hele skoven, og det er her, jeg selv bliver en lille smule rørt, for det er sgu en smuk sang, nok den bedste på albummet, også selvom der bliver malet med den brede musikalske pensel med taktfaste klaverakkorder i lavt tempo.

Lukas Forchhammer fortæller, at han ikke har spillet på Smukfest siden 2012, det år, han brød stort igennem herhjemme. Siden har han så været verden rundt og spillet på andre store danske festivaler som NorthSide og Tinderbox samt Grøn Koncert og de mindre Tønder og Sølund – men sjovt nok aldrig Roskilde – så der er en vis stemning af hjemstavnsfest over koncerten, der ikke overraskende slutter med megahittet ”7 Years”. En sang, som han altså ikke tidligere har spillet på festivalen. Om Lukas Grahams internationale succes fortsætter, er ikke til at vide, men bandets kvaliteter er så store, at der nok stadig vil blive rykket i dem fra mange sider i mange år endnu, så der kan godt gå noget tid, inden Lukas Graham vender tilbage til Smukfest. Derfor var det godt, at så mange nød deres 75 minutter på festivalen i år.

Sætliste:

Not a Damn Thing Changed

Take The World By Storm

Strip No More

You’re Not There

Lullaby

Love Someone

Promise

Mama Said

Drunk in the Morning

Don’t Worry ‘Bout Me

Off to See the World

You’re Not the Only One (Redemption Song)

Say Yes (Church Ballad)

Funeral

Ekstra:

Seven Years

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA