x
Ungt, lovende og modent popstjerneskud

Clara, Smukfest, P3 Teltet

Ungt, lovende og modent popstjerneskud

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Det er en vaskeægte festivaldebutant, der står på scenen i P3 Teltet tidligt lørdag eftermiddag. 18-årige Clara fortæller, at hun aldrig før har været på festival som almindelig deltager før dagens koncert, og derfor har hun varmet op ved at ligge i smatten på Kærligheden i flere dage og været pattevissen. Det kan nu ikke mærkes på hende, for hendes vokal har heldigvis ikke taget skade af de mange regnskyl. Hendes fyldige popstemme med diskrete soulfraseringer ligger i hvert fald tydeligt i lydbilledet og er især stærk i det dybe register.

Clara er kommet flyvende i gang med karrieren, hvor hendes sang ”Crazy” fra februar i skrivende stund har næsten en halv million visninger alene på YouTube, og det er allerede et år siden, hun udgav sit debutalbum, August Eighteen. I mellemtiden har hun givet adskillige koncerter, været nomineret til P3’s Talentpris og modtaget Danske Populær Autorers Vækstlagspris og P7 Mix-prisen for årets hit med ”Foolish”. Hun optrådte også til Spot Festival, så det er ikke helt korrekt, når hun siger, at Smukfest også er den første festival overhovedet, hun spiller på – medmindre jeg har misforstået hende – og jeg så hende også ved selvsyn på Wonderfestiwall på Bornholm sidste år.

Hun har i øvrigt udviklet sig meget siden dengang, hvor hun nok var lovende, men også en smule usikker. Sådan fremstår hun bestemt ikke i dag, selvom hun siger, hun har været meget nervøs. Hendes band er også blevet udvidet, så der er kommet en guitarist til foruden keyboardspilleren og trommeslageren. Korpassagerne er dog stadig backtrack eller Claras stemme dubbet digitalt, og det er fortsat ærgerligt. Jeg er med på, at det blandt andet er et spørgsmål om økonomi, men det virker altså lidt mærkeligt, at man kan høre stemmer komme ud af højttalerne, selvom ingen på scenen er i nærheden af en mikrofon.

Musikalsk er der ellers ikke noget at udsætte på hverken Clara, bandet eller sangskrivningen. Det er rendyrket popmusik med elektroniske undertoner, og numrene er sjældent mere end tre minutter og rummer ofte kun ganske korte instrumentalpassager i få takter. Sangene er melodiske og iørefaldende, ofte på grænsen mellem midt- og up-tempo og byder undervejs på finurlige synth-temaer, eksempelvis i ”Foolish” og ”Good to You”, og fra tid til anden elektroniske trommer i versene, mens de akustiske trommer får god plads i de fyldige omkvæd.

Den helt stille ”Way Too Drunk” skiller sig ud med blot Claras vokal og akustisk guitar og er faktisk et af hendes bedste numre, selvom det endnu ikke er udgivet. I den modsatte ende, i hvert fald energimæssigt, finder vi clubbing-nummeret ”Can’t Fall Asleep”, indspillet med dj-duoen Zookeepers, hvor der kommer gang i det ganske talstærke publikum. Et andet højdepunkt er den førnævnte ballade ”Crazy”, en ganske alvorlig sang om at kæmpe med manglende selvtillid og negative tanker, og som mange har fortalt Clara, at de kan genkende sig selv i, siger hun – ”og man taler jo meget om, hvad der er et hit, men hvis en sang kan gøre det, så synes jeg godt, man kan kalde det et hit”. Ganske fornuftige tanker fra en ung, men tydeligvis moden kvinde, som fremstår som et positivt forbillede for især de mange unge kvinder, der synger højlydt med og klapper begejstret, da sangen er forbi. Det samme kan man sige om det efterfølgende nummer ”What They Say” om ikke at ligge under for social kontrol.

I den afsluttende ”Suffocating” får vi undtagelsesvis lidt tungere guitar, mens publikum som til så mange andre koncerter i disse år bliver instrueret i at sætte sig ned på knæ og hoppe op på et bestemt tidspunkt. Gimmicken er efterhånden blevet noget slidt, og det bliver ikke bedre af, at jorden under festivalgængerne nu er fuldstændig mudret til, men jeg tror dog, at alle både kommer ned og op igen uden at sidde fast i pløret.

Clara sidder ikke fast, men er i fuld fart på vej frem i musiklandskabet. Hun mangler – med fare for, at jeg lyder både køns-, alders- og genrechauvinistisk – måske lige et eller andet, der skiller hende ud fra mange af tidens unge, lovende elektropop-sangerinder og -sangskrivere, eksempelvis Ea Kaya og mags, som jeg også har set live inden for den seneste uge, men talentet er i hvert fald til stede, både når det gælder vokal, sangskrivning og sceneperformance. Og hun er som sagt kun 18 år. Med et lidt omskrevet citat fra Skanderborg-skjalden Peter Sommer: Hun kan nå langt, hvis hun vil det, og det tror jeg godt, hun vil.

 

Sætliste:

Forgive Me

Slippin’

Unsaid

Foolish

Good to You

Way too Drunk

Liar

Can’t Fall Asleep

Crazy

What the Say

Suffocating


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA