x
Multitaskende musiker i det lyse hjørne

Lightwave Empire, Wonderfestiwall, Opalen

Multitaskende musiker i det lyse hjørne

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Mænd kan skam godt multitaske. Bjarke Niemann er for tiden sanger, guitarist og sangskriver i to grupper, de genopstandne Spleen United, der efter seks års pause gav en fremragende koncert på Roskilde og kan opleves live i landets fire største byer i vinterhalvåret – og arbejder på nyt album. Og så Lightwave Empire, som var bandet, han dannede efter Spleen Uniteds pausemelding, og som måske snart skal køres i garage, men altså stadig er aktivt. Spleen Uniteds keyboardspiller Kasper Nørlund var i øvrigt også tidligere med i Lightwave Empire, men ikke længere.

Lightwave Empire blev stiftet som en mere optimistisk modvægt til Spleen Uniteds mørke elektrorock, og derfor er musikken noget anderledes, om end man sagtens kan mærke forbindelsen mellem de to orkestre. Bjarke Niemann synger næsten hele tiden i falset i Lightwave Empire, hvilket han kun gjorde i begrænset omfang i Spleen United, han spiller akustisk guitar i næsten alle numre – et helt uprøvet instrument i Spleen-sammenhæng – der er skruet ned for de dystre synths og op for el-guitarerne, melodierne er lidt gladere, om end den melankolske undertone stadig er der – og tekstuniverset er også et ganske andet og mere optimistisk, med mange sange om lys, sol og kærlighed. Måske er det derfor, Bjarke Niemann har solbriller på, men solen skinner faktisk pænt her midt på eftermiddagen, om end den ikke trænger helt ned til det delvist overdækkede område ved

Opalen-scenen. ”Kill Me With Love” er ligefrem titlen på åbningsnummeret, med et karakteristisk fløjtetema, det er svært ikke at fløjte med på. Musikalsk befinder vi os ofte i midt-tempo, langt fra rave-stemningen fra Spleen Uniteds indtil videre seneste album, School of Euphoria fra 2012.

Modsat de koncerter, jeg overværede på Opalen om torsdagen, med Skinz og Iris Gold, ligger Bjarke Niemanns vokal ikke for lavt i mikset, men lige tilpas, og hans fire musikere på henholdsvis guitar/keyboard, keyboard, bas og trommer er en solidt sammenspillet enhed med blandt andet Asger Tarpgaard fra Superheroes på guitar og keyboard og Lasse Herbst fra Moon Gringo på trommer. Sangene stammer især fra Lightwave Empires debut-ep Kill Me With Love fra 2016 og fuldlængdealbummet Heart of Noise fra 2018, men vi får også et enkelt, forholdsvis nyt og ganske iørefaldende nummer med titlen ”Restaurants”, som Bjarke Niemann efter eget udsagn har lidt svært ved at synge – fordi det ligger så højt, går jeg ud fra – og at han har overvejet at få Michael Carøe til det. Det er formodentlig en joke, men man skal aldrig sige aldrig – Gitte Nielsen medvirkede jo på School of Euphoria.

Flere sange, blandt andre ”Better Days Ahead”, er præget af nærmest synkrone guitarfigurer fra de to elektriske guitarister Andreas og Anders, en lille finurlighed, som klæder det samlede billede, ligesom sangen ”Heart of Noise” skiller sig ud ved at begynde ganske stille og folde sig langsomt ud som en blomst med flere og flere instrumenter og mere og mere power.

En absolut fin eftermiddagskoncert fra en sangskriver, der kan levere i både lys og mørke. Men tilsyneladende har lettest ved at finde magien i mørket, som en sen nat på Roskilde og forhåbentlig til vinter igen.

 

Sætliste:

Kill Me With Love

Turn on the Machine

Here Comes the Sun

Still Breathing

Better Days Ahead

In My Universe

I Need You Sundown

Restaurants

Heart of Noise

Too Close to the Sun

Pleasure and Pain

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA