ANMELDELSE: Dansktop-motoren kører som smurt på Humørekspressen

Humørekspressen, Wonderfestiwall, Sletten

ANMELDELSE: Dansktop-motoren kører som smurt på Humørekspressen

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Humørekspressen besøgte også Wonderfestiwall i 2018, hvor de endda havde Johnny Hansen fra Kandis med som gæstesolist. Nu er de allerede tilbage, dog uden Hansen, og selvom klokken kun er 12.30, er en halvstor skare mødt op på festivalens mindste scene, Sletten. En lille nedgradering i forhold til sidste år, hvor de spillede på den mellemstore Opalen, men det lader ikke til at tage humøret fra kvartetten, der har sat en ære i at spille dansktop med inspiration fra 70’erne, ikke mindst John Mogensen, og gøre det med kærlighed, et glimt i øjet og kun en lille smule ironisk distance. De er da også blevet taget alvorligt af dansktop-miljøet og vandt tidligere i året kategorien Årets Gruppe ved Dansktop Prisen i Jyske Bank Boxen foran blandt andre netop Kandis.

De fire musikere har i forvejen skabt sig navne fra andre musikalske sammenhænge langt fra dansktop. Frandsen, også kendt som Pharfar, har markeret sig stærkt som især reggae- og dancehallmusiker i blandt andre Bikstok Røgsystem, og samme genrer har Krølstrup alias Klumben dyrket som solist og i Klumben & Raske Penge. Strejferen har givet den som børneunderholderen Chapper i blandt andet DR-tv, og Peber er guitarist Peter Lützen fra Panamah. Live står de alle fire helt fremme på scenen på henholdsvis akustisk guitar/keyboard, trommer, bas og el-guitar, og alle er iklædt rød- og hvidternede skjorter, som havde de syet dem af nogle aflagte bodegaduge.

Alle synger leadvokaler på skift, med flere forsangere i hvert nummer, mens de andre leverer flotte kor. Især Pharfar – lad os bare blive ved med at kalde ham det – markerer sig med sin dybe og myndige stemme, samtidig med at han spiller inciterende trommer. Både musikalsk og tekstmæssigt begynder vi ”Under hanen” på det lokale brune værtshus, og dér bliver vi en del af tiden, med et tekstunivers, som kunne lyde som noget, der bliver diskuteret over de grønne flasker. For eksempel, når konen er skredet og får lov til at tage det hele med sig undtagen de tre flasker i køleskabet i den vuggende ballade ”Det tre øl” komplet med næstsidste vers som spoken word i bedste Peter Belli-stil.

Eller når Chapper synger om at glæde sig til at være sammen med skilsmissebarnet i de lige uger i sangen, der lidt ironisk hedder ”Ulige uger”. Tekstmæssigt er gruppen måske ikke helt på højde med nutidens idealer om ligestilling og diversitet, når de synger om overvægtige damer, partnerbytte eller om at være fire mænd, der sværmer om den samme kvinde, men det var dansktopmusikken jo heller ikke i 70’erne, selvom kvindekampen buldrede løs på andre fronter dengang. ”Panerne kommer” stikker til gengæld lidt ud fra tekstuniverset med sin let politikritiske tekst, som passer bedre til den reggae-verden, som Klumben og Pharfar også huserer i, end i den mere systembevarende dansktop-genre.

Musikken swinger, sangene er enkle og stærkt iørefaldende og syng-med-venlige, og musikalsk markerer især Peter Lützen sig med veloplagte soloer i en god stribe sange og et lækkert riff i den afdæmpede ”På flugt”. Faktisk går det så heftigt for sig, at han må have skiftet en streng hen mod slutningen af koncerten, og til dette får han hjælp fra en festivalgæst – begrebet publikumsinddragelse har nået et nyt niveau.

Den helt stille ”Dø af grin” med blot sang og akustisk guitar lukker sættet, og som ekstranummer får vi blandt andre fodboldsangen ”Så er der mål” skrevet til sidste sommers VM, mens vi noget overraskende bliver snydt for ”Dronning af baren”, Humørekspressens bidrag til årets melodi grand prix, som dog ikke nåede videre til den danske finale. Det er dog heller ikke kvartettens stærkeste sang, så lad gå. Humørekspressen har fået spredt godt humør, helt som det var planen, og sådan blev sidstedagen på Wonderfestiwall skudt godt i gang.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA