x
Hot Chip: A Bath Full of Ecstasy

Hot Chip
A Bath Full of Ecstasy

ANMELDELSE: Pop-perler fra et turkist brusende ocean

GAFFA

Album / Domino
Udgivelse D. 21.07.2019
Anmeldt af
Jens Dræby

Kvintetten fra London har på nærmest frustrerende vis aldrig forsøgt at opfinde den dybe tallerken på trods af alt muligt potentiale. Det har naturligvis resulteret i de adskillige forglemmelige udgivelser og koncerter, der hører til at lave popmusik, oven i købet med en vokal, som Alexis Taylors, der stryger øregangen med hårene. Med A Bath Full of Ecstasy er Alexis og Joe Goddard og resten af bandet tilbage i storform muligvis på årets popplade, der giver plads til nærhed, bløde bangere og et væld af fængende omkvæd.

Med ni tracks på fire-seks minutter er albummet en tætpakket størrelse, der heldigivs formår at skabe den gylde balance mellem variation og sammenhæng. Der er en passende vekslen mellem Taylors karakteristiske næsten fistelvokal, korsang eller vocoder på sange som højdepunkt og single "Hungry Child" eller "Spell". Meget af fortjensten for, at pladen er så vellykket må tilgå den nu afdøde franske producer Phillipe Zdar, der har præget og så at sige "reduceret" sangene til noget elegant disko og til flotte progressioner, som lader hver sang udfolde sig igen og igen ved gennemlyt. Man mærker det samme farverige og fyldige lydbillede, som Zdar bragte til Cassius.

Kun "Clear Blue Skies" virker en anelse fjern og som en forlænget interlude på et ellers fremragende album af både varme og dansevenlige sange, der er lavet til lange, bekymringsløse dage på stranden og sene nætter under en klar, uforstyrret stjernehimmel.   


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA